
Pierre Dulaine (Antonio Banderas) er danselærer, og en dag på vej hjem fra arbejdet, ser han
Rock (Rob Brown) begå hærværk på en bil. Pierre beslutter sig for at hjælpe Rock og nogle andre unge der går i Obs-klassen på en stor skole.
LeRhette (Yaya DaCosta) er en af pigerne i Obs-klassen og efter Mr. Dulaine´s mening er hun den bedste til at danse, til at starte med. Pierre fortæller de unge om en danse-konkurrence og om de
5.000 dollars, man får hvis man vinder. Det begynder at gå fremad.
Men så går det hele galt da de unge hører, at de skal betale 200 dollars i gebyr for at deltage, men Pierre Dulaine VIL lære de unge at danse, og igennem dansen lærer de
samarbejde,
værdighed og gensidig
respekt. Han vil give dem en vision af den fremtid, de kan få, hvis de vil, og tror på sig selv.
Det første man tænker er: "Nej, nu ikke endnu en
dansefilm". Men denne her film er helt anderledes: At den bygger på en virkelig historie er det første gode ved den - Pierre Dulaines idé om at give unge mennesker mod på livet gennem dans, har ført til at 1.200 unge i New York nu danser sig frem til et bedre liv.
At den ikke taler de voksnes sprog, men de
unges sprog er det andet gode.
At den er filmet smukt er den tredje gode ting ved den.
At skuespillerne spiller
super er det fjerde gode, og at den ikke handler om, at alt er perfekt er det femte gode ved den.
Der er
ikke noget
minus ved denne her film!! Og så danser de jo så smukt.