Bud (Kevin Costner) er arbejdsløs og vil hellere bruge sin tid på at drikke og nyde livet generelt end at finde et arbejde. Samtidig er han ikke jordens skarpeste kniv i skuffen. Det er til gengæld datteren, Molly (Madeline Johnson), der på mange måder sørger for at holde sin far i gang i det daglige.

Bud går heller ikke op i politik. Ja, faktisk er han temmelig blank på dette område. Derfor bliver han både overrasket og overvældet da skæbnen vil, at han er den afgørende stemme i præsidentvalget, hvor den siddende præsident Andrew Boone (Kelsey Grammer) er oppe mod præsidentkandidaten Donald Greenleaf (Dennis Hopper).

Begge politikere er villige til at gå langt for at sikre sig Buds kryds i stemmeboksen. Så ikke kun indleder de to kandidater til posten som verdens mest magtfulde mand en sand charmeoffensiv, men de overøser samtidig Bud med nye muligheder.

For eksempel kommer Bud og Molly ud at køre med Indy 500 legenden Richard Petty og til fest med musikeren Willie Nelson, der hver især er blevet sat til at påvirke Bud til at stemme på den rigtige kandidat.

Swing Vote er på mange måder en satire over det amerikanske valgsystem og hvor langt politikere vil gå for at sikre sig de afgørende stemmer. Samtidig er det en film om familieværdier, hvor der samtidig sættes fokus på mange af problemerne i det amerikanske samfund.

Kevin Costner er intet mindre end fremragende i rollen som den noget enfoldige livsnyder, der pludselig får sit livs chance for at komme i mediernes søgelys og bliver givet en verden af nye muligheder. Ligeledes er den unge Madeline Carroll bedårende i rollen som den livskloge datte.

De to bejlere til præsidentposten, Kelsey Grammer og Dennis Hopper leverer også gode præstationer. Særlig interessant er det at se Kelsey Grammer i en anden rolle end den de fleste danskere vel nok forbinder ham med, nemlig hovedpersonen i succes-serien Frasier.

I det hele taget er Swing Vote velspillet og ganske underholdende på den gode, humoristiske måde, hvor man ikke kan lade være med at både trække på smilebåndet og ryste på hovedet. Absolut en film, der er både værd at se og at gense.