Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Svigermor(d) (2005)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Niall Johnson
Medvirkende: Rowan Atkinson, Kristin Scott Thomas, Patrick Swayze m.fl.
Varighed: 98 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 8. august 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Handlingen udspilles i den lille søvnige by Little Wallop med blot 57 indbyggere. Her bor den åndsfraværende præst Walther Goodfellow (Rowan Atkinson) med sin kone, datter og søn.

Livet går sin stille gang med de problemer, der nu engang kan være i en præstefamilie. Konen overvejer et forhold til sin amerikanske golftræner Lance (Patrick Swayeze), datteren befinder sig på nymfomanstadiet, og sønnike bliver mobbet. Alle disse problemer går den gode præst glip af, da han som regel er en halv dag bagud end andre, og bekymrer sig om sin tale til en forestående præstekonvention.

Men så ankommer familiens nye husholderske, Grace (Maggie Smith), og der kommer nye boller på suppen i det lille hjem.

Rowan Atkinson er vel mest kendt for sin udødelige Mr. Been, som i den grad kan får mig til at krumme tæer. Bevares, der er nogle få gode og morsomme indslag i Mr. Been, men ... jeg vil helst være foruden. Derimod synes jeg, han er glimrende i rollen som præsten i Svigermor(d). Han hverken over- eller underspiller sin karakter.

Det er en komedie af den slags, man har set før, og så morsom er den altså heller ikke. Den er en kende stillestående med en god portion engelsk sort humor.

Det, der hiver karakteren op på tre klaptræer er dels Rowan Atkinson, dels Maggie Smith. Hun er sådan en dejlig bedstemortype, som man bare ikke kan lade være med at knuselske. Hendes sprog, mimik og moderlige væsen er simpelthen ikke til at stå for.

Hvis man ikke lige ved, hvem Maggie Smith er, så kan jeg da lede Jer lidt på sporet. Hun kendes blandt andet for sin rolle i Harry Potter filmene, hvor hun spiller Professor McGonagall.

Man bliver rimeligt godt underholdt med Svigermor(d), men det er ikke en af de komedier, hvor man ligger flad af grin.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017