Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Summer of Sam/S.O.S. (1999)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Spike Lee
Medvirkende: John Leguizaomo, Mira Soruno m.fl.
Varighed: 142 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Buena Vista Home Entertainment
Udgivet: -
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Spike Lee er en glimragende instruktør, med mange gode film i sin karriere. Og filmen har da også fået rigtig gode anmeldelser, bl.a. på IMDB Så det var med store forventninger, jeg satte mig til rette for at nyde denne film.

Og historien er selvfølgelig interessant nok, så kan man få den præsenteret med billeder, er det jo kun et ekstra plus!

Men, der måtte altså hele tre forsøg til, inden jeg fik set filmen til ende. Og jeg er ellers typen, der gerne bruger en hel aften med et glas vin eller to klistret foran TV'et med Discovery's fremragende dokumentarudsendelser. Ikke kun bliver man lidt klogere, men man bliver samtidig underholdt godt.

Så nemt skulle det dog ikke gå med denne film. De første to gange, jeg ville se den, faldt jeg ganske enkelt i søvn!

I 70'ernes New York under en hedebølge regerer "Kaliber 44"-morderen. Han blev senere kendt som Sam of son. Dette er filmen om ham og hans tilfangetagelse.

Der er ingen skuespillere, der går ind under huden, og man må da nok mene, at med sådan en historie, burde der kunne vrides utroligt meget ud af. Men det sker ikke i Summer of Sam. Det hele laller ud i det rene ingenting.

Trist, for historier om massemordere, seriemordere og deslige er altid gode historier - desværre falder denne helt igennem.

Filmen er dræbende kedelig, men er vel god afslapning en søndag med tømmermænd. Om ikke andet, så kan man sidde der med en burger i den ene hånd og fjernbetjeningen i den anden. Klar til at spole hen over de mest kedelige passager.

Trods dygtige skuespillere og en fremragende instruktør, så bevæger denne film sig ikke ud over det jævne. Men det enlige klaptræ får den for sin fremragende sovepille-effekt :)
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017