Den enfoldige gademusikant Bruno Stroszek (Bruno S.) bliver efter tre års fængsel for umådeholdent alkoholforbrug endelig løsladt. Heldigvis har hans excentriske nabo Scheitz (Clemens Scheitz) passet hans lejlighed og beostæren Beo, så Bruno har noget at vende tilbage til.

På vejen hjem fra fængslet skal Bruno lige ind på Bier Himmel og have en lille en. Her møder han Eva (Eva Mattes), en ung prostitueret, der har problemer med sin alfons. Hvor om alting er, så bryder hun med alfonsen og flytter ind hos Bruno.

Men Bruno føler sig fortabt og usynliggjort i tilværelsen. Det umage par kan heller ikke være i fred for alfonsen, så da Scheitz fortæller, at hans nevø i USA har bedt ham om at flytte derover, begynder en drøm at tage form.

De tre pakker sammen og drager mod den lille by Railroad Flat i Wisconsin. Eva får arbejde som servitrice, Bruno får job som mekaniker og Scheitz dyrker sin interesse for den dyriske magnetisme.

Men den amerikanske drøm brister langsomt. Som Bruno Stroczek siger på et tidspunkt: ”Hvordan lykken end tilsmiler dig, står fængslet åbent”.

Regningerne hober sig op i deres lejede 21 meter lange mobile home. Bruno føler sig endnu mere fortabt, Eva servicerer kunderne i mere end en forstand, og Scheitz lever i sit eget univers.

Stroczek er en dybt forunderlig film. Lange langsomme sekvenser. Dybt sorte dialoger, uforståelige menneskelige handlinger og den er meget socialkritisk.

Filmen udmærker sig i den grad ved det fantastiske skuespil, der lægges for dagen. Især de tre hovedrolleindehavere Bruno S., Eva Mattes og Clemens Scheitz leverer varen. Man kan simpelthen ikke lade være med at leve sig ind i deres forhutlede liv.

Werner Herzog er en mesterlig instruktør. Han har blandt andet stået bag Gåden om Kasper Hauser, Herz aus Glas, Også dværge er begyndt i det små og Rescue Dawn. Et af hans kendetegn er dyr, der foretager sig noget usædvanligt for deres race, og det mangler skam heller ikke i Stroczek.

Herzog er fantastisk til at skildre de skæve eksistenser og bagsiden af medaljen, så hvis man ikke er bekendt med hans film, venter der en oplevelse af dybsindig karakter.

På bagsiden af coveret loves ”en af filmhistoriens mest bizare slutninger”, og nu vil jeg ikke røbe noget. Men bizar – ja, og alene den giver et klaptræ.

Jeg kan varmt anbefale Stroczek. En meget tankevækkende og dyster tragikomedie.