Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 20
Standing in the shadows of Motown (2003)
 
 
  Genre: Motown/dokumentar
Instruktør: Paul Justman
Medvirkende: Richard 'Pistol' Allen, Jack Ashford, Bob Babbitt (II), Chaka Khan, Ben Harper, Bootsy Collins, Joan Osborne
Varighed: 104 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Scanbox Entertainment
Udgivet: 2004
Anmeldt af: Tommy Hansen
 
 
Alle kender den berømte Motown-lyd. Det er for eksempel et nummer som Marvin Gaye, I Heard It Through The Grapevine. Alt har fået skylden for den specielle lyd. Producere, bygninger og elektronikken. Ja, selv gulvbrædderne har fået æren for den specielle Motown sound.

De eneste, der aldrig har fået del i æren, er de musikere, der faktisk spiller på de gamle fantastiske indspilninger. Jeg skal være helt ærlig og tilså, at jeg ikke havde den fjerneste idé om, at der var et bestemt band, der gik igen og igen. Jeg troede, som mange andre, at det var tilfældige studiemusikere.

Det er meget forkert. Der var et bestemt band, der faktisk indspillede flere nummer 1 hits end The Beatles, The Rolling Stones, The Beach Boys og Elvis. Altså tilsammen. De hed The Funk Brothers, og det er dem denne dokumentar handler om.

Det er en fantastisk historie om et band af jazzmusikere, der lavede det ene hit efter det andet i et lille bitte studie. Blandet med en fed live koncert med moderne digital lyd og det hele.

Der er dog ikke helt så mange klip med de originale artister, som man kunne ønske. Men lyden fra dengang er ikke oppe på dagens standard, så det har man klogelig udeladt.

For almindelige musikelskere er det klokkerent 4 klaptræer. For hardcore musikfans er filmen et "must" til 6 klaptræer.

Du er simpelt hen nødt til at kende den rigtige historie om Motown lyden og de musikere, der kreerede den.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017