Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Spud Milton - med ørerne i maskinen (2010)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Donovan Marsh
Medvirkende: Troye Sivan, John Cleese, Jamie Royal m.fl.
Varighed: 92 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 4. juni 2012
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
John Milton (Troye Sivan) )er 15 år gammel og bor i Sydafrika. Året 1990 bliver et år med store omvæltninger, ikke kun for ham selv, men også for hans fædreland.

John starter således på kostskole og Nelson Mandela bliver frigivet.

På skolen bliver han hurtigt døbt "Spud", da han er en splejs på alle måder og slet ikke god til sport. Så han bliver sammen med kammeraten "Gekko" (Jamie Royal) fast mobbeoffer.

Kostskolens engelsklærer, den excentriske og alkoholiserede "The Guv (John Cleese), tager dog John under sine vinger og introducerer ham til de store litterære værker. Læreren er også den John spørger til råds om piger og kærlighed, trods The Guv's forliste ægteskab.

Det viser sig, at John har talent for at synge ud over det sædvanlige, hvilket skaffer ham hovedrollen i skolens opførelse af en musical. Her begynder John at finde troen på sig selv, ligesom hans kærlighed til "pigen derhjemme" bliver udfordret.

Spud Milton - med ørerne i maskinen (Spud) handler om at finde sig til rette i nye omgivelser, om at vokse op og om den åh så svære kærlighed. Intet nyt under solen der, da temaet nærmest er fortærsket!

Men to ting får Spud Milton - med ørerne i maskinen til at skille sig ud for mængden. Den ene er, at det er en sydafrikansk film, hvilket må siges at være lidt af en sjældenhed på vores breddegrader.

Den anden ting er komikeren John Cleese i rollen som den fordrukne, men menneskevarme engelsklærer. En rolle, der nærmest er skræddersyet til den tidligere Monty Python og Fawlty Towers stjerne, der efterhånden kun sjældent ses i film.

Spud Milton - med ørerne i maskinen byder desuden på en del humor, hvilket er med at til at løfte filmen yderligere over det middelmådige. Alt i alt er resultatet en ganske seværdig omgang, trods en rolleliste med nærmest ukendte skuespillere.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017