Raša Abdulahovié (Nermina Lukac) er 21 år. Bor i Sverige sammen med sin svagelige far (Milan Dragisic). De kommer oprindeligt fra Montenegro og har nu boet i Sverige de sidste 20 år.

Raša arbejder på den lokale salatfabrik og kan pakke 12 poser salat på 4,5 sekunder. Hun er glad for sit job, sine kollegaer, sin far og sin gode ven Nikki (Jonathan Lampinen).

Faktisk er hun rigtig glad for sit liv. Selvom hun er bekymret for økonomi og sin nedslidte far, der er nødsaget til at tage løsarbejde i Norge engang imellem, hvilket slider ham endnu mere ned.

Men bundlinjen i salatfabrikkens tal er røde, og de ser sig nødsaget til at fyre folk. Deriblandt Raša. Nu havner hun i det offentlige system med coaching og sligt.

Raša forsøger at finde et andet arbejde, men der er ikke noget at finde ... Situationen synes håbløs, men hun prøver alt og gør alt for at få et arbejde. Også selvom hun må bøje nogle regler og lyve ... bare en lille smule.

Spise Sove Dø (Äta sova dö) er et meget stillestående drama, hvor socialrealismen driver ned gennem det nedslidte tapet. Men på en eller anden måde virker det utrolig fascinerende.

Man kan ikke lade være med at blive hængende foran skærmen, for lige at få lidt mere af ... ingenting. For der sker ikke så meget. Overhovedet ikke.

Og lige netop det er pointen - ikke at lade sig fange i systemets fangarme, men derimod selv gøre noget. Også selvom det måske ikke lige er passende.

Det er Nermina Lukac i rollen som Raša, der hiver det hele hjem. Hun er fantastisk som Raša. En ung pige, der egentlig er ganske godt tilfreds med tilværelsen, men havner i systemets spindelvæv, der ikke er helt ulig det danske, firkantede og totalt umotiverende net.

Jeg kom til at holde af Raša og ville gerne have mere. Jeg ville gerne have været mere under huden på hende og hendes far.

For de to karakterer har en spændende historie bag sig, som ikke bliver fortalt. Jeg ville bare gerne have haft lidt mere.

Men Spise Sove Dø er absolut værd at se, selvom man ikke skal vente sig den store handlingsmættede fortælling. Det er blot en skildring af hverdagen for en ung, rodfæstet pige, der pludselig må til at finde andre muligheder og tage et større ansvar for sig selv.