Det er Frankrigs tre store intruktører, Roger Vadim, Louis Malle og Federico Fellini, der står bag Spirits of the Dead efter manuskript af Edgar Allan Poe.

De har hver især instrueret en novelle og det er ikke første gang, filminstruktører har taget udgangspunkt i Edgar Allan Poes makabre univers. Blandt andre har de to italienske mesterhorrorinstruktører Dario Argento og George A. Romero stået bag Two Evil Eyes.

Den første fortælling er Metzengerstein, instrueret af Roger Vadim. Den underskønne, men dog så lunefulde hertuginde Frederique de Metzengerstein (Jane Fonda) bor på sit barndomsslot.

Her styrer hun alt og alle - helst med frygt og løsluppenhed. Men da hun en dag træder ned i en rævesaks og bliver hjulpet fri af sin fætter, Baron Wilhelm Berlifitzing (Peter Fonda), forandres alting.

Hun har aldrig mødt sin fætter før nu, da familierne har ligget i fejde i så mange år, at ingen end husker hvorfor. Men hun drages af denne unge misantrop og forventer, at han falder i svime over hendes skønhed.

Desværre for hende (og ham) afviser han hende, og hun bliver tændt af hævnbegær ...

Anden fortælling er William Wilson af Louis Malle og er historien om en frygtelig sadistisk officer, Wilson (Alain Delon), i den østrigske hær. Han har altid været en satan - både overfor sine kammerater og sine kvinder.

Men han forfølges af sin dobbeltgænger, som er hans diametrale modsætning - og når modsætninger mødes ...

Tredje og sidste fortælling, Toby Dammit, er instrueret af Frederico Fellini. Han har tilrettet historien til hans nutids Rom, hvor den engelske stjerneskuespiller Toby Dammit (Terence Stamp) ankommer til byen med en hær af paparazzier, fans og rygslikkere efter sig.

Han skal promovere den kommende film, hvor han har hovedrollen. Den første katolske western. Men han hjemsøges af fortidens skygger - godt hjulpet på vej af storhedsvanvid og alkohol i store mængder.

De tre fortællinger varer cirka 40 minutter hver, og det er passende tid. Især for Metzengerstein, som jeg fandt jævnt kedelig og langtrukken. Måske fordi historien ikke fængede mig synderligt meget.

Det gjorde William Wilson til gengæld. En fantastisk god og spændende historie, hvor Alain Delon (Texas Across the River) spiller forrygende.

Den sidste, Toby Dammit, er en typisk Fellini, og er da også blevet hyldet til at være et af hans bedste værker. Heri er jeg lidt uenig. Jeg har stadig den største kærlighed til La Strada fra 1956, som jeg aldrig bliver træt af at se.

Derimod brænder Terence Stamp fuldstændig overbevisende igennem som den ynkelige, fordrukne og vanvittige skuespiller Toby Dammit og giver alt. Det er en fantastisk præstation, og den hiver karakteren op på de fire klaptræer.

Spirits of the Dead (Histoires Extraordinaires) er alt i alt tre gode fortællinger, der hænger godt sammen, og er absolut en af de klassikere, man bør unde sig selv at se.