

Det er Frankrigs tre store intruktører,
Roger Vadim,
Louis Malle og
Federico Fellini, der står bag Spirits of the Dead efter manuskript af
Edgar Allan Poe.
De har hver især instrueret en novelle og det er ikke første gang, filminstruktører har taget udgangspunkt i Edgar Allan Poes makabre univers. Blandt andre har de to italienske mesterhorrorinstruktører
Dario Argento og
George A. Romero stået bag
Two Evil Eyes.
Den første fortælling er
Metzengerstein, instrueret af Roger Vadim. Den underskønne, men dog så lunefulde hertuginde
Frederique de Metzengerstein (Jane Fonda) bor på sit barndomsslot.
Her styrer hun alt og alle - helst med frygt og løsluppenhed. Men da hun en dag træder ned i en
rævesaks og bliver hjulpet fri af sin fætter,
Baron Wilhelm Berlifitzing (Peter Fonda), forandres alting.
Hun har aldrig mødt sin fætter før nu, da familierne har ligget i
fejde i så mange år, at ingen end husker hvorfor. Men hun drages af denne unge misantrop og forventer, at han falder i svime over hendes
skønhed.
Desværre for hende (og ham)
afviser han hende, og hun bliver tændt af
hævnbegær ...
Anden fortælling er
William Wilson af Louis Malle og er historien om en frygtelig sadistisk officer,
Wilson (Alain Delon), i den østrigske hær. Han har altid været en satan - både overfor sine kammerater og sine kvinder.
Men han forfølges af sin
dobbeltgænger, som er hans diametrale modsætning - og når modsætninger
mødes ...
Tredje og sidste fortælling,
Toby Dammit, er instrueret af Frederico Fellini. Han har tilrettet historien til hans nutids
Rom, hvor den engelske stjerneskuespiller
Toby Dammit (Terence Stamp) ankommer til byen med en hær af paparazzier, fans og rygslikkere efter sig.
Han skal promovere den kommende
film, hvor han har hovedrollen. Den første katolske western. Men han hjemsøges af
fortidens skygger - godt hjulpet på vej af storhedsvanvid og
alkohol i store mængder.
De tre fortællinger varer cirka 40 minutter hver, og det er passende tid. Især for
Metzengerstein, som jeg fandt jævnt kedelig og
langtrukken. Måske fordi historien ikke fængede mig synderligt meget.
Det gjorde
William Wilson til gengæld. En fantastisk god og spændende historie, hvor
Alain Delon (
Texas Across the River) spiller forrygende.
Den sidste,
Toby Dammit, er en typisk Fellini, og er da også blevet hyldet til at være et af hans
bedste værker. Heri er jeg lidt uenig. Jeg har stadig den største kærlighed til
La Strada fra 1956, som jeg aldrig bliver træt af at se.
Derimod brænder
Terence Stamp fuldstændig overbevisende igennem som den ynkelige, fordrukne og vanvittige skuespiller Toby Dammit og giver alt. Det er en fantastisk
præstation, og den hiver karakteren op på de fire klaptræer.
Spirits of the Dead (Histoires Extraordinaires) er alt i alt tre gode fortællinger, der hænger godt sammen, og er absolut en af de
klassikere, man bør unde sig selv at se.