Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Spillets regler (1939)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Jean Renoir
Medvirkende: Marcel Dalio, Nora Gregor, Paulette Dubost m.fl.
Varighed: 102 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 31. januar 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
André Jurieux (Roland Toutain) er lidt af en nationalhelt i Frankrig lidt før 2. verdenskrig.

Han har netop krydset Atlanten i et lille Gaudronfly med 100 hestekræfter. Turen tog 23 timer og var lidt af en bedrift. Grunden til dette vovemod, er en kvinde, den østrigske markisinde Christine (Nora Gregor), der er gift med markis Robert de la Cheyniest (Marcel Dalio).

André elsker Christine. Hendes mand elsker Geneive (Mila Parély). Hun elsker André. Deres fælles ven Octave elsker lidt af hvert og Christine elsker alle.

De samles alle på markis de la Ceyniest's slot for at feste, spille ping-pong (i mere end en forstand), belote, gå på jagt og ellers dyrke kødets lyster ...

Der bliver bedrevet lidt af hvert, når det bedre borgerskab samles, og der er forviklinger, knuste hjerter, intriger og hemmeligheder. Både blandt aristokraterne og tyendet. Og det er en hel klar fordel netop at kende spillets regler.

Spillets regler (La Régle du Jeu) er i sort/hvid, men fremstår trods sine 73 år på bagen aldeles knivskarp, hvilket gør det til en sand nydelse at se.

Hvilket nok skyldes, at man regnede med, at filmen var gået tabt. Da Spillets regler havde premiere i 1939, blev det franske aristokrati så fornærmede og stødte, at de i protest gik til angreb på biografinventaret og forsøgte sågar at brænde lokalet af.

Derfor forbød censuren filmen grundet krænkelsen af moralen, og da nazisterne kom til, beordrede de alle kopier brændt. Men heldigvis fandt man nogle hengemte filmruller i 1956 og originalversionen blev således rekonstrueret.

Spillets regler regnes for en af de bedste film nogensinde, og tja, jeg var da personligt ikke helt oppe at ringe, men blev da underholdt og er også glad for at have set den.

Jeg havde især svært ved at finde rundt i, hvem af personerne, der var gift med hvem og hvem deres respektive elskerinder var, da tiltaleformen var den yderst høflige "De". Men det er blot en biting, man finder ud af det hen ad vejen.

Skuespillet er helt i top, og historien veksler fint mellem komedie og drama, men hånden på hjertet: Det er fransk, intellektuelt og en anelse anstrengende til tider.

Spillets regler er en klassiker, og skal også nydes set i lyset af den politiske uro i Frankrig i 1939 og den store klasseforskel, der herskede i samtiden.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017