Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Soldier of Fortune (1976)
 
 
  Genre: Action-komedie
Instruktør: Pasquale Festa Campanile
Medvirkende: Bud Spencer, Enzo Cannavale m.fl.
Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: On Air Video
Udgivet: 22. januar 2008
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Italienske Hector Fieramosca (Bud Spencer) er en lejesoldat, der rejser rundt i middelalderens Europa sammen med en flok af andre lejesoldater. Sammen tjener de til føden ved at leje sine krigsevner ud til højstbydende.

De kommer forbi et spansk slot, der er belejret af den franske hær. Da franskmændene umiddelbart ser ud til have størst muligheder for sejr, går lejesoldaterne ind på deres side for at tjene nogle lette penge.

Lejesoldaterne får imidlertid en temmelig skidt behandling af den franske hær, så de beslutter sig for at skifte side til de spanske tropper. Så nu skal den lille flok lejesoldater både inspirere de spanske tropper samt finde flere lejesvende til en afgørende duel med de franske soldater.

Soldier of Fortune (Il soldato di ventura) er næppe en af de bedst kendte Bud Spencer-film. Det gør den dog ikke dårlig på nogen måde. Faktisk er den både actionfyldt og særdeles underholdende. Det trækker dog ned, at den så åbenlyst er dubbet til engelsk, selvom man hurtigt glemmer den åbenlyse uoverensstemmelse mellem stemmer og mundbevægelser. Alt i alt en udmærket drengerøvsfilm, jeg ikke skammer mig over at anbefale.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017