Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Smiley Face (2007)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Gregg Araki
Medvirkende: Anna Faris, John Krasinski, Adam Brody m.fl.
Varighed: 81 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 27. januar 2009
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Jane F. (Anna Faris) er glad for pot, måske lidt for glad. I hvert fald er hun ofte lallende høj og har sin egen dealer.

Helt galt går det den dag i hendes liv, som man får lov at følge i Smiley Face. Jane kommer til at spise en masse hashkager, hun skal til samtale med sin agent, hun skylder sin dealer (Adam Brody) penge og hun har i det hele taget en masse ambitioner for dagen.

Dagen går dog langt fra, som hun ville have ønsket det. Hun ankommer til sin agent lallende skæv og prøver at sælge hende pot. Det er selvfølgelig et dårligt træk og Jane stikker af, da hun nu er overbevist om, at lovens lange arm er lige i hælene på hende.

Da hun vil hæve penge til sin dealer, opdager hun, at hun er flad. For hun har brugt alle pengene på sin seng, den vidunderlige seng, som hun bare ikke vil kunne undvære igen. Og hvad nu hvis dealeren kommer og tager sengen som afdrag på gælden? En så skrækkelig tanke, at hun bare må skaffe penge.

Det bringer hende i kontakt med Brevin (John Krasinski), som er helt forgabt i det lallede pigebarn og vil gøre næsten hvad som helst for hende - inklusive at låne hende 500 dollars til at betale sin dealer med. Men atter kommer hun, primært i tankerne, på kant med loven. Så hun tager flugten.

Efterhånden som handlingen udspiller sig, bliver den stadig mere lallet, hvilket bringer Jane i de mest utrolige situationer. Og alt for ofte situationer, der, i hendes omtågede tilstand, kan drive hende ud på en afgrund af paranoia. Og klimakset er selvfølgelig alt andet end ventet.

Anna Faris er overbevisende i rollen som den temmelig påvirkede Jane. Hele hendes væremåde og ansigtsudtrykket skriger til hele verden: Jeg er lallende skæv!

Situationerne og paranoiaen er også glimrende skildret, og man sidder ofte gennem filmen og hulker af grin over det lallede pigebarn. I det hele taget er Smiley Face så godt skruet sammen, at den næsten skriger på en 2'er.

For handlingen i Smiley Face er på mange måder fuldt så fraværende og underlig, som mange mennesker, der konstant er høje. Og alligevel er der en historie, som egentlig er både skæv og underholdende. En film man ikke behøver at være "høj" for at se, men det skader sikkert ikke :)
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017