Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Skin Walkers (2006)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: James Isaac
Medvirkende: Jason Behr, Elias Koteas, Thona Mitra m.fl.
Varighed: 89 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 18. marts 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
12-årige Timothys (Matthew Knight) 13-års fødselsdag nærmer sig. Han bor i en lille by med sin mor, og alt ånder fryd og gammen.

Hvad Timothy og hans mor ikke ved, er at han er halvblods varulv, eller hamskifter, som de selv kalder sig. Og i følge legenden vil hans transformation starte ved fuldmåne på hans 13 års fødselsdag.

I samfundet findes to slags hamskiftere: De gode, der ikke ønsker at angribe og leve af menneskekød, men derimod kæmper imod deres kræfter ved at spænde sig op i sikrede spændetrøjer. Hvis de en gang får smagt menneskekød, vil de for altid være forbandede.

Den anden gruppe hamskiftere er de onde, der har overgivet sig til de kødelige lyster og elsker den dyriske magt de er i besiddelse af.

Nu nærmer fuldmånen sig, og den onde gruppe varulve må slå Timothy ihjel - for i følge legenden er han nøglen til deres undergang, hvis han får lov til at leve.

Så er scenen sat. De gode mod de onde. Som altid i en gyser. Men der er ikke så meget gys over Skin Walkers. Instruktøren James Isaac har forsøgt at få lidt nymodens ind i historien, men det er ikke specielt vellykket.

Speciel effects er set langt bedre, blandt andet i Blood & Chocolate, og historien halter også visse steder.

Det er lidt synd, for selve konceptet i Skin Walkers er godt. Det er en god ide at blande lidt moderne hverdag og teknologi ind i disse gamle myter, men der er alt for mange huller til, at der rigtig er bid i plottet.

Bevares, Skin Walkers kan da sagtens underholde en dag, hvor man ikke skal så meget andet. Men der er langt bedre varulve-film end Skin Walkers.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017