Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Shoeshine (1946)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Vittorio de Sica
Medvirkende: Franco Interlenghi, Rinaldo Smordoni, Anna Pedoni m.fl.
Varighed: 87 minutter
  Originalsprog: Italiensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 11. august 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Handlingen udspiller sig lige efter 2. verdenskrig i Rom.

Her ernærer de to venner, den 15-årige Pasquale (Franco Interlenghi) og den lidt yngre Guiseppe (Rinaldo Smordoni), sig ved at pudse amerikanske soldaters sko.

De slider og slæber for dels selv at overleve fattigdom og sult, dels for at få deres fælles store drøm opfyldt: Hesten Bersagliere.

Men hesten koster 50.000 lire og de mangler 5.300. De bliver tilbudt et hurtigt og nemt job. De skal blot sælge lidt hælervarer til en spåkone, og så vil de have nok til købet af Bersagliere.

Men det går galt, og de havner i ungdomsfængsel. Her bor fem børn per lille celle, og de to venner bliver desværre adskilt. Det varer ikke længe, før deres venskab bliver sat på den hårdeste prøve ...

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en stor kærlighed til Vittorio de Sica værker.

Shoeshine (Sciuscià (Ragazzi)) - eller som den også kendes under den danske titel I morgen, Mister, er ingen undtagelse. Desværre fængede den ikke så meget hos mig som for eksempel Umberto D eller Cykeltyven.

De to drenge, Franco Interlenghi (Pasguale) og Rinaldo Smordoni (Guiseppe), giver toppræstationer. Især Rinaldo Smordoni går rent ind under huden.

Fortællingen starter lidt muntert og giver indtryk af glæde, trods omstændighederne af fattigdom, sult, nød og kampen for at overleve efter en krig.

Men dette ændres hurtigt til et meget dystert og tankevækkende indtryk af håbløshed, og man sidder tilbage som tilskuer med en frygtelig uretfærdighedsfølelse.

Det er netop Vittori de Sicas store force at kunne beskrive mennesker og følelser, så de er til at mærke. Man kan ikke undgå at føle med alle disse skæbner i ungdomsfængslet og deres lilleput-samfund.

Selvom Shoeshine er fra 1946 og i sort/hvid, er der intet fnidder på skiven, og lyden er perfekt. I hvert fald i mine ører.

Jeg kan varmt anbefale at sætte Shoeshine i afspilleren, hvis man er til en neorealistisk klassiker, som trods sin dysterhed, dog også levner lidt håb. Ikke meget - men lidt.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017