Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Shiver of the Vampires (1970)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Jean Rollin
Medvirkende: Jacques Robiolles, Jean-Marie Durand, Marie-Pierre Castel, Sandre Julien m.fl.
Varighed: 95 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: Marts 2008
Anmeldt af: Julie Vististen
 
 
Shiver of the Vampires (Le frisson des vampires) betragtes som vampyrfilmsguruen Jean Rollins debut, inden for hans noget alternative og anderledes skildring af vampyrverdenen. Filmen blev udgivet første gang i 1971 og er nu blevet genudgivet her i 2008.

Ise (Sandre Julien) er lige blevet gift og parret beslutter sig for at tage ud til Ises to fætre, to kendte vampyrjægere, på hvedebrødsdage. Da de ankommer, bliver de modtaget af stedets to tjenestepiger, og tilsyneladende er familiemedlemmerne ikke på slottet ... eller hvad?

Om natten kryber blodtørstige vampyrer ud af deres skjul for at udføre mystiske ritualer og finde deres næste offer.

Jeg må sige at Jean Rollin virkelig har skabt sin helt egen let erotiske niche indenfor vampyrfilmsgenren. Hvilket han har for det meste har fået til at fungere rigtig godt. Man kunne godt ønske sig, at der til tider bliver skruet lidt ned for erotikken, da den engang i mellem tager lidt overhånd. Det er en skam da det giver et lidt akavet indtryk af filmen.

At Shiver of the Vampires er en af Rollins første vampyrfilm bærer tydeligt præg af det, den er ikke så gennemtænkt og så godt udført som nogle af hans andre film som for eksempel Lips of Blood.

Shiver of the Vampires er forvirrende, og man er ikke rigtig klar over, hvor handlingen bærer hen. Så at læse coveret inden man går i gang er et must med denne film, så behøver man ikke bruge tiden på at finde ud af hvad den handler om og i stedet kan man nyde nogle af de spændende indtryk den giver.

Er man førstegangsseer på Rollin-filmene, så er det nok ikke denne man skal smide i afspilleren, da der er nogle af hans andre film, der er langt mere interessante. Men har man set et par af hans andre film eller noget der ligner, så kan man roligt se denne, men uden de helt store forventninger.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017