Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Shattered Glass (2003)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Billy Ray
Medvirkende: Hayden Christensen, Peter Sarsgaard, Steve Zahn m.fl.

Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Scanbox
Udgivet: 17. maj 2004
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Shattered Glass er baseret på en sand historie og alene det er skræmmende.

Den unge journalist, Stephen Glass (Hayden Christensen), gør kometkarriere på magasinet New Republic. Det eneste magasin, som læses i Air Force One.

Stephen har et fantastisk talent udi skrivekunsten. Han er pågående, opfindsom, fængende og blander med en uhørt selvsikkerhed politisk stof ind med små pikante afsløringer.

Han er ung, charmerende, beskeden, høflig og skriver nogle knaldgode artikler. Han tager sin omverden med storm og ikke mindst medieverdenen er faldet for ham. Men det går helt galt, da han skriver en artikel om en hacker konference i Nevada.

Den konkurrerende netavis, Forbes, undrer sig over artiklen, og de begynder at tjekke efter, om den holder vand. I samarbejde med New Republics redaktør, Chuck, afdækker de lag for lag løgnens pennestrøg.

Selvom New Republic har store sikkerhedsforanstaltninger, og hver eneste artikel bliver gennemtjekket af flere personer, går Glass' skriverier glat igennem. Det er så gennemført og genialt, at man egentlig kun kan beundre Glass. Men lidt skræmmende, hvor stor magt og indflydelse journalister og medier i det hele taget har.

Hayden Christensen spiller strålende som den unge, sociopatiske Glass, der mestrer manipulation så fremragende. Det er lige før man selv sidder og tænker over, hvad er sandhed og hvad er løgn.

Som skrevet er Shattered Glass baseret på en sand historie, og Stephen Glass er da heller ikke blevet glemt efter afsløringerne. Han har udgivet en fiktiv bog, "The Fabulist", baseret på sin karriere.

Efter afsløringerne og efterfølgende skandale samt fyring gjorde han sine jurastudier færdige og blev advokat. Ja ja, det er jo Guds eget land.

Shattered Glass er et intenst drama om løgn, moral og en ung mand med en vidtgående fantasi, der formåede at forføre et helt land.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017