Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
San Francisco Kill Squad (2001)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Albert Pyun
Medvirkende: Tom Sizemore, Dennis Hopper, Steven Seagal, Jaime Pressly m.fl.
Varighed: 92 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Sunrise
Udgivet: 6. december 2011
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Alex Swan (Dennis Hopper) er glad for bomber. Meget glad. Man kan sige, at han har gjort bomber til sin levevej. I hvert fald benytter han truslen om at bringe en større bombe til sprængning til at forsøge at presse penge af byen San Francisco.

I den efterfølgende jagt på Swan og hans bande, bliver en betjent dræbt. Makkeren, Ray Nettles (Tom Sizemore), får dog fat i et af bandemedlemmerne, Claire Manning (Jaime Pressly).

Swan tager nu hele San Francisco som gidsel for at få sat Claire på fri fod. Med Swans trusler om at sprænge offentlige bygninger og tilfældige en masse til atomer, kommer bombeeksperten Frank Glass (Steven Seagal) på banen for at forsøge at stoppe Swan og hans bomber.

Politiet lader sig ikke true, så en del bomber når at dræbe og ødelægge til den store guldmedalje. Nettles og Glass bliver ufrivilligt makkerpar og får efterhånden elimineret flere af Swans tropper.

Det får dog langt fra Swan til at opgive sine terrorbomber. Tværtimod intensiverer han indsatsen på at bringe befolkningstallet og antallet af bygninger i San Francisco ned, så længe Claire holdes bag lås og slå.

I mellemtiden er det lykkedes Nettles at få Claire til at tale. Og da Swans terror fortsætter, ender politiet med at sætte Calire på fri fod - overbevist om, at hun vil hjælpe dem med at fange bombemanden.

Claire snyder dog politiet og snart efter også Swan, som hun sprænger til atomer. Claire er nu klar til det endelige opgør med Nettles og Glass. Et opgør der skal foregå på byens rådhus, hvor indtil flere bomber er blevet placeret og en større fest med byens spidser er i gang ...

San Francisco Kill Squad (Ticker) er langt fra en stor film. Meget langt fra. Historien, omend set før, er som sådan god nok. Det er bare så dårligt lavet, at den gode historie drukner desværre i en miserabel udførelse.

Der er huller på størrelse med Rundetårn undervejs. Skuespillet virker uengageret og ligegyldigt for de fleste af de medvirkendes vedkommende. Desuden virker det som om, San Francisco Kill Squad er blevet til på et yderst skrabet budget, blandt andet med adskillige scener, der umiddelbart ligner "lån" fra andre filmprojekter.

Da handlingen mod slutningen fortættes, skæmmes helhredsindtrykket af mange, meget mørke scener. Samtidig er der et utal af forbrydere og betjente/bombefolk, der klædt nøjagtig ens myldrer rundt, hvilket blot er med til at øge forvirringen.

Steven Seagal forbindes af de fleste med hårdtslåënde action med kontakt afregning til de slemme drenge og piger. I San Francisco Kill Squad skuffer Seagal med nærmest bovlam action, der er så ringe filmet, at man ikke kan se det store. Måske godt det samme ...

San Francisco Kill Squad kunne have været en udmærket film. Potentialet er der med en god historie og gode skuespillere. Men ingen af delene får desværre lov at komme til deres ret.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017