Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
Sexrejsen til Japan (1973)
 
 
  Genre: Sexploitation
Instruktør: Sadao Nakajima
Medvirkende: Christina Lindberg, Ichiro Araki, Masaji Arikawa m.fl.
Varighed: 73 minutter
  Originalsprog: Japansk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 11. november 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den unge svenske pige Ingrid (Christina Lindberg) tager en tur til Japan, hvor hun skal aflevere en pakke for nogle venner.

Hun vil blive afhentet i lufthavnen og har fået bilens registreringsnummer, så der skulle ikke ske nogle misforståelser. Men det gør der, og hun sætter sig ind i den forkerte bil.

Den unavngivne chauffør tager Ingrid med hjem, hvor han brutalt voldtager hende. Han holder hende som sexslave i et stykke tid, men hun får ved kvindelig list mulighed for at flygte.

Ingrid havner på en natklub, hvor hun tvinges til at være den absolut ufrivillige deltager i en gangbang-film.

Bagefter går hun forvirret og forslået rundt i Tokyo, og den unavngivne chauffør finder hende og tager hende med hjem igen.

Han er faldet for hende og forsøger at få hende ud af sin depressive tilstand. De begynder at leve sammen, ganske lykkeligt indtil et par gangstere dukker op ...

Plottet er så som så i Sexrejsen til Japan (Poruno no joô: Nippon sex ryokô). Fokus er lagt på sex, hvilket ikke kan undre med en sexploitation film.

Filmen bæres i den grad oppe af bedårende svenske Christina Lindberg. Hun har det sødeste og uskyldigste ansigt, og giver sin rolle troværdighed og styrke.

Filmen er krydret med en del humoristiske indslag, og det er ganske befriende.

Er man i humør til lidt japansk sexploitation, er Sexrejsen til Japan et udmærket bud.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017