Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Sex and Death 101 (2007)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Daniel Waters
Medvirkende: Simon Baker, Winona Ryder m.fl.
Varighed: 112 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 9. april 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Roderick Blank (Simon Baker) er en glad mand. Alt kører for ham og han skal snart giftes med sin udkårne. Men så dukker en usædvanlig e-mail op.

E-mailen er en liste over alle de kvinder, han har haft sex med. I sig selv måske ikke ligefrem kritisk op til det forestående bryllup. Hvis altså det ikke lige var for den lille detalje, at listen ikke stopper ved de kvinder, Roderick allerede har haft sex med.

Næh, listen tæller 101 navne og værre bliver det, da Roderick finder ud af, at det ikke er en joke fra en af hans venner. Nu er gode råd dyre, for Roderick vil naturligvis være sin kommende kone tro, men skæbnen vil det selvfølgelig anderledes.

Samtidig spøger en mystisk femme fatale i kulisserne. Death Nell (Winona Ryder), som hun er blevet døbt af medierne, forfører mænd og efterlader dem derpå i dyb koma, som de tilsyneladende ikke kan vækkes fra.

Skæbnen vil selvfølgelig, at Gillian de Raisx, som er kvindens virkelige navn, er 101. og sidste navn på listen over Rodericks tidligere og kommende sex-bekendtskaber. Dermed er der lagt op til et spændende klimaks på Sex and Death 101.

Efter det forestående bryllup bliver aflyst, indleder Roderick en nærmest manisk jagt på kvinderne på listen. Og en for en bliver de da også streget fra listen, mens jagten på Death Nell intensiveres inden de tos uundgåelige møde.

Sex and Death 101 har sine særdeles underholdende momenter, men er ellers lidt underlig og til tider forvirrende. Historien nærmest forceres for at den stakkels mand kan nå gennem listen af kvinder for at give den nødvendige tid til kilmakset - mødet med den smukke Death Nell/Gillian de Raisx.

At kalde Sex and Death 101 for en almindelig komedie ville være en fornærmelse. For den er milevidt fra almindelig mainstream Hollywood-produktion og byder på således på skæv, anderledes humor og tilgang til tingene, hvilket er med til at gøre filmen til noget særligt.

Men det trækker altså gevaldigt ned, at man af og til taber tråden i fortællingen!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017