Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Santa's Slay (2005)
 
 
  Genre: Gyser
Instruktør: David Steiman
Medvirkende: Bill Goldberg, Douglas Smith, Emilie de Ravin m.fl.
Varighed: 78 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 14. november 2006
Anmeldt af: Zenia Fruerlund
 
 
For 1.000 år siden var der ikke noget, der hed juleaften. På den tid, hed det "Morderens dag" og Julemanden, alias Julle (Bill Goldberg), var i den grad ikke nogen rar mand.

Han var nemlig søn af selveste Satan! En dag udklædte en engel sig som en gammel mand og lavede et væddemål med Julle. Væddemålet gik ud på, at hvis den modbydelige Julle vandt, så skulle englen være dømt til evig lidelse i helvede. Derimod, hvis Julle tabte, skulle "Morderens dag" afskaffes i 1.000 år og i stedet skulle dagen forvandles til "glædens dag. Englen vandt selvfølgelig, og derfor kan vi i dag fejre jul med glæde og omsorg for hinanden.

Nu er de 1.000 år gået, og Julle er BACK! Han er pissed og i den grad hævngerrig, efter det tabte væddemål. Han starter sin kane og nej, det er ikke Rudolf, der fører den, men til gengæld den ondeste moskusokse og sætter kurs mod den lille, hyggelige og juleglade by Hell.

I byen Hell bor bl.a. den 16-årige Nicholas Yuleson (Douglas Smith) sammen med sin morfar (Robert Culp) og julen har nu aldrig været noget, de har gjort det store hurlumhej ud af. Nicholas' kæreste Mary Mackenzie (Emílie de Ravin) derimod, syntes nu at julen er ganske hyggelig og forsøger at sætte lidt julestemning i gang. Det får hun så rigelig hjælp til af selveste Julefanden.

Men det er nok ikke lige den forventede glæde, der bliver spredt. For Julefanden har pakket kanen med bomber og sprængstof, og han er lige så kold som den nyfaldende sne ...

Hvad kan jeg sige andet om denne film? Det skulle lige være at den da i den grad er egnet som:
1. Hadegave
2. Bordskåner til kalenderlyset
3. Pizzasnitter i en snæver vending

Filmen starter ganske godt, men meget hurtigt ender den i sådan en gang pladder-bras, at filmen i sig selv er en hævnaktion imod alt hvad der hedder kvalitet.

Filmen falder i samme takt som vinklen på skihopbakken Holmenkollen i Norge. (og for Jer, det ikke lige kender vinklen, så kan jeg berette at den er pæn stejl.)

2 klaptræer til denne film, og det gælder kun for de første 20 minutter af filmen. Derefter er der skutte meget at komme efter.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017