Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Samurai Avenger: The Blind Wolf (2009)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Kurando Mitsutake
Medvirkende: Kurando Mitsutake, Jeffry James Lippold, Domiziano Arcangeli m.fl.
Varighed: 92 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 30. august 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
En mand er på skovtur med sin kone og datter. De bliver passet op af en bande ledet af den psykopatiske Nathan Flesher (Domiziano Arcangeli). Flesher voldtager og dræber, mens manden bliver tvunget til at overvære det.

Flesher truer derpå med at myrde datteren. Med mindre faderen stikker sine egne øjne ud. Han stikker sine øjne ud, men datteren bliver alligevel dræbt og han selv bliver skudt og efterladt som død.

Otte år senere dukker manden op i ørkenen som The Blind Wolf (Kurando Mitsutake). Han er i de mellemliggende år blevet oplært som en dygtig samurai sværdkæmper. Og den blinde ulv har kun en ting i tankerne: Hævn.

Flesher befinder sig i samme ørken - i et fængsel, hvor han står til løsladelse nogle senere samme dag. Og det er den hævnende ægtemand og faders at at møde og dræbe Flesher i samme øjeblik han atter træder ud i friheden.

Flesher har dog allieret sig med syv lejemordere, der står mellem den blinde samurai og hans mål. The Blind Wolf må derfor først nedkæmpe lejemorderne én for én.

Han får dog hurtigt, men uventet, hjælp af en strejfer (Jeffry James Lippold). Sammen med strejferen, der viser sig også at være en virtuos med et samuraisværd, nedkæmpes flertallet af lejemorderne, som har hver deres speciale.

Da de når målet, fænslet i ørkenen og den netop løsladte Flesher, afslører strejferen sig som den syvende og farligste lejemorder. Dermed er der lagt op til et opgør mellem de to erfarne sværdkæmpere, mens Flesher fascineret ser til.

Men vil den blinde ulv besejre strejferen og få sin hævn? Eller må han selv lade livet inden han når sit mål? Vil du have det svar, må du hellere selv kaste dig over Samurai Avenger: The Blind Wolf.

Instruktøren, Kurando Mitsutake, der også har skrevet manuskriptet og spiller hovedrollen, kalder selv sit værk for en "sushi western", og mange af elementerne fra en klassisk western er da også til stede, ikke mindst den ensomme hævner.

Det er så krydret med skarpe sværd, bare kvindekroppe ved enhver anledning og en nærmest sygelig mængde lyserødt teaterblod. Plottet er temmelig tyndt og virker egentlig mest som en undskyldning for at kunne sammensætte ovennævnte ingredienser med overmåde generøs hånd.

Samurai Avenger: The Blind Wolf er tydeligvis begået på et meget skrabet budget. Det ses ikke kun på filmens tekniske kvalitet, men afspejlses så sandelig også i flertallet af skuespillernes præstationer, omend der er formildende lyspunkter.

Men tager man Samurai Avenger: The Blind Wolf får hvad den er, så er den langt fra helt ringe. Man skal blot se den med de rette briller og ikke forvente stor kunst. Men action, bart kød og teaterblod er der altså i rigelige mængder. En del interessant ekstramateriale trækker op i den samlede vurdering.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017