Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 56
Samson & Sally (1984)
 
 
  Genre: Animation
Instruktør: Jannik Hastrup
Medvirkende: Samson, Sally m.fl.
Varighed: 65 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 20. august 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Sally er en sød lille pige-hval, der bliver optaget i drenge-hvalen Samsons flok, efter hendes mor er blevet dræbt af hvalfangere, der sejler i store frygtindgydende jerndyr.

Samsons store forbillede er Moby Dick, den store hvide hval, som hans mor altid fortæller historier om. Men både mor og Sally er overbeviste om, at Moby Dick blot er en myte, det er Samson derimod ikke, og han sætter sig for at finde Moby Dick. For Moby Dick skal hjælpe flokken mod de fæle spækhuggere og hvalfangere med deres grimme harpuner for ikke at nævne radioaktivt affald, miljøsvineri og des lignende.

Historien er løst baseret på Bent Hallers bog Kaskelotternes Sang, og jeg havde glædet mig vildt meget til at gense Samson & Sally, men engang imellem er forventningens glæde større end selve indfrielsen af samme.

Det er en ualmindelig tynd historie. Bevares, den er sød og sjov, og der er da også lidt lune og humor, men gab, hvor er den kedelig.

Jeg fik filmen retur fra en tre-årig knægt, der simpelthen nægtede at se den, fordi der ikke skete noget.

Noget er der da sket, siden filmen blev produceret i 1984. Børn og deres voksne er blevet mere forvænte, og så fænger Samson & Sally slet ikke set med nutidens øjne.

Filmen, der er lavet af Cirkelines far Jannik Hastrup, er lavet på "gammeldags" maner, ved at tegningerne er tegnet i hånden, for derefter at blive klistret op på celluloid. Dette gør, at billederne virker helt ubehjælpelige og kluntede, og det kan slet ikke få børn af i dag op i begejstringens røde felt.

Det er synd, at fokus lægges på havets ødelæggelse, i stedet for at fokusere på den sekundære kærlighedshistorie mellem Samson og Sally, samt venskab og sammenhold. Børn kan tids nok få indblik i klodens beskaffenhed.

Stemmerne leveres af blandt andre Jesper Klein, Helle Hertz og Bodil Udsen.

De to klaptræer gives udelukkende grundet det nostalgiske gensyn.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017