Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Sahara (2005)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Breck Eisner
Medvirkende: Matthew McConaughey, Steve Zahl, Penelope Cruz m.fl.
Varighed: 118 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 14. november 2005
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Clive Cussler, der står bag bogen, som danner grundlaget for filmen, hører til blandt mine absolutte favoritforfattere. Han er en udpræget drengerøvsforfatter, men formår alligevel at skabe et levende persongalleri gennem sit utal af romaner, hvor Dirk Pitt er den gennemgående helt.

For ja, i drengerøvsbøger og -film er der helte, flotte kvinder og hurtige biler. Og selvfølgelig eventyr for alle pengene. Det får man til fulde i bøgerne, så det var spændende at se, om filmatiseringen af bestselleren Sahara kunne leve op til bogen.

Filmen tager, som bogen, sit udgangspunkt i Afrika, hvor en sjælden mønt fra anden verdenskrig bliver fundet. Det leder så mistanken videre på et muligt vrag af en pansret båd fra den amerikanske uafhængighedskrig, lastet med en større guldskat, gemt i ørkenen.

Undervejs i jagten på målet, når de også, at afsløre et giftdepot, der er med til at forurene en underjordisk flod, som er medvirkende til masser af dødsfald blandt den lokale befolkning. Fundet afføder dog blot nye kvaler for vores helte, der må grueligt meget igennem.

Desværre lever to af de bærende figurer, Dirk Pitt (Matthew McConaughey) og Al Giordino (Steve Zahn), slet ikke op til de billeder jeg har dannet mig fra bøgerne, som jeg efterhånden har genlæst så mange gange, at bogstaverne nærmest er slidt væk. Til gengæld gør dejlige Penelope Cruz som den smukke, kvindelige læge, der bliver hvirvlet ind i historien.

Filmen ER en rigtig drengerøvsfilm, med masser af action undervejs i de næsten to timer, filmen varer. Handlingen er både spændende og fascinerende i en grad, der, for undertegnede, til fulde opvejer, at filmen ikke 100% afspejler personerne fra bogen.

Selv om filmen nok mest henvender sig til det mandlige publikum, vil jeg vove et blåt øje og postulere, at her kan den feminine del af befolkningen også være med og få en god oplevelse ud af det. Da den tilmed er tilladt for unge over 11 år, egner den sig også som en familiefilm.

Efter at have set filmen, vil jeg ikke et sekund betænke mig på, at anbefale den. Den kan ganske enkelt ikke få andet end topkarakter. Nævnes skal i øvrigt også, at filmen byder på usædvanligt meget ekstramateriale.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017