Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Running Scared (2006)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Wayne Kramer
Medvirkende: Paul Walker, Cameron Bright, Vera Famiga m.fl.
Varighed: 116 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 5. september 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Joye Gazelle (Paul Walker) er en halvkriminel familiefar, der er håndlanger for den lokale mafia i New Jersey. En aften slår en narkohandel fejl og to under-cover betjente bliver skudt. Joyes eneste opgave er at skaffe mordvåbnet væk. En meget simpel opgave.

Men dette går helt galt, og revolveren havner hos naboens lille knægt, Oleg (Cameron Bright). Den 10-årige purk har det ikke nemt med sin stedfar, der mishandler ham, og Oleg ser sit snit til at skyde ham.

Så går den vilde jagt. Oleg er på flugt. Joe er efter Oleg for at få revolveren. Mafiaen er efter Joe, Olegs far, der har overlevet skudepisoden, er efter Oleg for at få hævn, og politiet er efter dem alle.

Det er hæsblæsende action - godt krydret med vold og blod. Plottet er som sådan udmærket, selvom der er for mange små historier indeni historien, som ikke helt bliver afsluttet. Running Scared har nogle helt unikke optagelser, som trækker hele karakteren op på fem klaptræer. Det er skisme flot. Og da det jo er en ærkeamerikansk film, er der naturligvis også en krølle på historien

Cameron Bright, som ikke er mere end 13 år, har allerede spillet med i et utal af film, og han er bestemt værd at lægge mærke til. Han er fremragende. Hold godt øje med dette lille stjernefrø. Bare hans øjne er vildt hypnotiserende. Paul Walker, som kendes fra blandt andet The Fast and the Furious, er også yderst overbevisende i sin rolle.

Nordisk Film har lavet et website, hvor der er mulighed for at se en seks minutter lang trailer fra filmen, så man kan få en fornemmelse af action og vold. Se den her.

Alt i alt er Running Scared en rigtig god actionfilm med alt, hvad der dertil hører: Vold, blod, astmatiske børn, korrupte betjente, gangstere og god gedigen action.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017