Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Rovdrift (2009)
 
 
  Genre: Gyser
Instruktør: Emil Ishii
Medvirkende: Camilla Metelmann, Kim Sønderholm m.fl.
Varighed: 90 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 13. oktober 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Lauras (Camilla Metelmann) dag starter ikke særligt godt.

Hun vågner 17.15 og er allerede lidt for sent på den. Hun er tjener på en bar og lige inden hun skal ud ad døren, ringer hendes mor i en salig brandert. Efter lidt småskænderi kommer hun endelig afsted. Ydermere er det en stille og kedelig aften på baren og hendes makker går tidligt.

Da Laura skal til at lukke af, dukker en mand op. Han får intet serveret, men får lov at låne toilettet. Han bliver lidt længe derude, og Laura vil gerne nå sin bus, så hun går hun på herretoilettet.

Her bliver hun overfaldet og forsøgt voldtaget, men hun formår at pacificere ham og hun stikker af. Nu vil hun bare hurtigt hjem til kæresten og lægge møgdagen bag sig, så hun tager en taxa.

Taxaturen forløber ganske normalt, indtil den navnløse chauffør (Kim Sønderholm) speeder op, og Laura fornemmer, at et eller andet er ravruskende galt.

Chaufføren har sine helt egne planer, dels med køreturen og i særdeleshed med Laura, og det er ikke rare planer ...

Rovdrift er meget forudsigelig, men er yderst intens og velspillet. Camilla Metelmann spiller overordnet meget overbevisende og troværdigt.

Jeg er glad for, at der efterhånden er begyndt at dukke danske produktioner op med forholdsvis ukendte skuespillere og instruktører. Jeg kan godt blive lidt træt af altid at se på den gamle garde. Så det er et frisk pust.

Kim Sønderholm er perfekt i sin rolle som den navnløse psykopat, men helt ukendt er han nu ikke. Han var instruktør samt hovedrolleindehaver i gyseren Craig. Derudover kan man se ham i blandt andet Krokodillerne og Hvordan vi slipper af med de andre. For blot at nævne nogle.

Rovdrift er tekstet på på dansk og engelsk, og det er et plus i min bog. Den engelske titel er Bleed With Me, og Rovdrift skal nok finde sit udenlandske publikum.

Jeg kan varmt anbefale at sætte Rovdrift i afspilleren og nyde et godt intenst plot og skuespil.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017