Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Rom - Åben by (1946)
 
 
  Genre: Krigsdrama
Instruktør: Roberto Rossellini
Medvirkende: Anna Magnani, Aldo Fabrizi and Marcello Pagliero m.fl.
Varighed: 99 minutter
  Originalsprog: Italiensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 25. juni 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Rom 1944. Mussolini er besejret og nazisterne har okkuperet den i forvejen sønderbombede og blødende by.

, had og fortvivlelse rumsterer allevegne; bag butiksfacader, på de små gader og i de små hjem.

Pina (Anna Magnani), en ung enke med en seksårig dreng, Marcello (Vito Annichiarico), skal giftes med Francesco (Francesco Grandjacquet). De venter allerede et fælles barn, men grundet krigen er deres bryllup blevet udsat gang på gang. Men nu skal det være.

Vielsen skal foretages af Don Pietro Pellegrini (Aldo Fabrizi). En retskaffen og gudsfrygtig, katolsk præst, der hjælper Den Nationale Frihedsbevægelse CLN med at smugle penge og sørge for at flygtninge kan komme i sikkerhed i et kloster.

De har alle en fælles ven, ingeniøren Giorgio Manfredi (Marcello Pagliero), der er en af lederne i CLN - og dermed eftersøgt.

Disse tre vidt forskellige mennesker gør hver deres til at byde nazisterne trods - selv unge Marcello og hans jævnaldrende kammerater. Men der er slanger i deres midte, og dette bliver skæbnesvangert for alle parter ...

Rom - Åben by (Roma, Città Aperta) er indspillet under slutningen af 2. verdenskrig i Italien og regnes den dag i dag for en af de mest vigtige film inden for neorealismen.

Manuskriptet er skrevet af den kun 24-årige Federico Fellini, der selv senere blev en af Italiens helt store filmmestre.

Rom - Åben by er optaget uden brug af kunstigt lys eller fast kamera - derudover er alle rollerne stort set besat af amatører. Dette gør, at filmen og historien virker uhyre realistisk og dermed endnu mere gribende.

At filmen er fra 1946 og i sort/hvid gør bestemt ikke noget. Selvfølgelig er der lidt skrammer og knas hist og pist, men det er absolut intet, der generer eller irriterer. Nærmest tværtimod, vil jeg vove at påstå i dette tilfælde.

Personligt kan jeg godt lide disse gamle klassikere, der er optaget netop på det tidspunkt og under de præmisser, historien foregår i. Dette giver et godt tidsbillede, både politisk og idealistisk fra perioden.

Her er der netop ikke noget "set i bakspejlet" og måske politisk korrekthed. Det er bare som det nu engang blev opfattet og gennemlevet, lige på den tid optagelsen fandt sted.

Rom - Åben by er et storslået krigsdrama, som i den grad er værd at se. Trods dens mange år på bagen.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017