Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 100
Roller Girl (2009)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Drew Barrymore
Medvirkende: Ellen Page, Kristen Wiig, Andrew Wilson m.fl.
Varighed: 131 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 11. maj 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
17-årige Bliss Cavender (Ellen Page) henslæber sit liv i den lille provinsby Bodeen nær Austin, Texas.

Hun arbejder på det lokale cafeteria, Øfferiet, og ellers prøver hun at indfri sin mors forventninger og ambitioner i diverse skønhedskonkurrencer. Men Bliss føler sig lidt kikset og vil prøve noget andet.

Bliss kommer tilfældigt i kontakt med nogle seje rulleskøjtepiger, der træner til det kommende Roller Derby. Efter en lille hvid løgn om at hun opfylder alderskravet på 21 år, kommer hun med i teamet Skrigespejderne under ledelse af træneren Razor (Andrew Wilson).

Det er hårde piger i en meget hård sport, men det tiltaler Bliss i den grad. Hun ved dog også, at hun aldrig nogensinde vil kunne få sine forældres accept. Jo, måske faderens, men ikke fra moderen, den tidligere skønhedsdronning Broke.


Roller Girl er en af den slags amerikanske ungdomsfilm, der er skåret over samme læst. En rebelsk teenager, en eller form for sport, det være sig dans, karate eller lignende, uforstående forældre og dog går alt op i en højere enhed til sidst.

Men Roller Girl (Whip It) udmærker sig ved at være en rigtig feel-good film. Musikken er tip top til filmen, og handlingen er ikke så politisk korrekt, som man kunne frygte af en amerikansk film.

Det er Drew Barrymores debut som instruktør, og hun har selv en birolle i filmen som Smashly Simpson. Hun er sluppet rimeligt godt af sted med debutten som instruktør, men det er heller ikke den store filmkunst, hun har givet sig i kast med.

Selve rulleskøjtedelen i filmen er fremragende og ligefrem spændende, men det kan desværre ikke trække filmen op til mere end tre klaptræer. Dertil er den alt for forudsigelig, og der kunne sagtens være skåret en del fra.

De danske oversættelser af pigernes kaldenavne i sporten er lidt kiksede. For eksempel navne som Maggie Monterbank og Nådesløs på Tråden. Det holder ikke rigtig, men giver da et lidt komisk islæt. Lidt kunstnerisk frihed skal der være plads til.

Men alt i alt er Roller Girl en udmærket familie- og ungdomsfilm, der kan ses af de lidt større børn og deres forældre. Samt en påmindelse om, at man ikke skal overføre sine ambitioner til sit afkom.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017