Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Røgfri (2005)
 
 
  Genre: Undervisning
Instruktør: -
Medvirkende: Jacob Strachotta
Varighed: 60 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: ArtPeople
Udgivet: 2005
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Jacob Strachotta er hypno-terapeut og grundlægger af Skandinavisk Akademi for Hypnose, og han har nu begået denne DVD, der kan hjælpe en med at blive røgfri - endda uden at tage på i vægt.

DVD'en indeholder introduktion, hvad er hypnose, hypnose, selvhjælpstekniker og redningsplanke.

Jeg er inkarneret ryger, og har egentlig ikke den store intention om at blive røgfri, så med stor skepsis satte jeg skiven i maskinen og begyndte at lytte til Jacob Strachottas inciterende stemme.

Med et lille smil på læberne og følelsen af at være idiot fulgte jeg hans henvisninger, og så skete der noget mærkeligt. Jeg blev helt afslappet, (selv min kat faldt i søvn). Det var en højst besynderlig oplevelse at sidde godt tilbagelænet i sofaen med lukkede øjne, og jeg kunne vitterlig ikke åbne dem, og være så total afslappet.

Jeg ville have forsvoret, at en selvhjælpshypnose-DVD ville have den virkning på mig, der er en gammel kyniker og skeptiker. Men ikke desto mindre skete det.

Faktisk røg jeg minimalt bagefter og faktisk slet ikke næste dag. Hm ... Så hvis man virkelig er motiveret og indstillet på at skodde smøgerne en gang for alle, tror jeg, at denne DVD vil være en god hjælp. Om ikke andet får man en lille times tid i afslappet dvaletilstand, og det alene er værd at tage med.

Det skal lige nævnes, at Røgfri ikke må ses af folk med epilepsi, depression eller andre psykiske lidelser uden at have rådført sig med sin læge.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017