

En lille flok turister ferierer på
Island og naturligvis skal de på
hvalsafari.
Det lille hold tæller en blandet flok af nationaliter, blandt andre tyskere, japanere, amerikanere og en enkelt franskmand. Men der er desværre ikke observeret nogle hvaler i farvandet, og derfor vælger
kaptajn Pétur (Gunnar Hansen) at afstikke den gængse rute - for turisterne har jo ligesom betalt for at se disse store, venlige dyr boltre sig i
havet.
Men der sker et tragisk
uheld, forårsaget af franskmanden, og kaptajnen dør. Styrmanden Björn stikker af i fiskerkutterens eneste
redningsbåd, og nu er turisterne overladt helt til sig selv.
Heldigvis bliver de fundet af
Tryggvi (Helgi Björnsson), der bringer holdet ombord på hans båd, hvorfra de så kan tilkalde kystvagten. Ombord på båden er også Tryggvis bror
Siggi (Stefán Jónsson) og
mor (Gudrún Gisladóttir).
De er så ikke helt den gængse
familie. Bevares, de er gæstfrie - meget
gæstfrie. Bare på deres helt egen måde ...
Island har givet verden en del, Edda-digtene, Ralf Krakes saga,
Björk, Halldór Laxness, askeskyen, og nu er turen kommet til Islands
første splatterfilm. Og hvilken begyndelse på endnu en
saga ...
Reykjavik Whale Watching Massacre (RWWM) er dejlig uhøjtidelig og præsenterer en pragtfuld ukorrekt politisk
humor. Tyskerne fremstår som
bedrevidede pølsetyskere, franskmanden som en ucharmerende
drukkenbolt, japanerne som lalleglade
idioter med deres kameraer og personlig assistent, mens amerikanerne - tja ... det vil jeg ikke røbe, da den ene agerer filmens
helt.
Islændingene bliver skildret som
dysfunktionelle, lettere debile, men dog med de rette familieværdier intakte. Det er
humor på højt plan tilsat den rette mængde blod, splat og fantasifulde
skrækscenarier, der hører genren til.
RWWM er vildt
underholdende og fænger fra start til slut. Det er meget muligt, at den virker som et samsurrium af andre splatterfilm, men det skal vist blot tages som en kæmpe
hyldest til genren. Hvilket også kan ses i valget af Kaptajn Pétur, der spilles af
Gunnar "Leatherface" Hansen, kendt fra den originale Teaxas Chainsaw Massacre (Motorsavsmassakren).
Jeg kan varmt anbefale
Reykjavik Whale Watching Massacre, hvis man lige er i humør til at se en god gang splatter. Så lad blot den indre geyser springe af fryd og glæde over et sandt orgie af tåbelige turister og en dysfunktionel familie krydret med blod, splat og hvad dertil hører.