Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Resolution (2012)
 
 
  Genre: Horror
Instruktører: Justin Benson og Aaron Moorhead
Medvirkende: Peter Cilella, Vinny Curran, Zahn McClarnon m.fl.
Varighed: 89 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 9. januar 2014
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Mike (Peter Cilella) modtager et alarmerende videoklip og et kort fra sin bedste ven, Chris (Vinny Curran), der åbenlyst er helt ude i hampen.

Mike beslutter sig for at hjælpe sin ven og tager ud i skovene, hvor Chris ifølge kortet skulle befinde sig. Det viser sig, at Chris er helt uden for pædagogisk rækkevidde i sin crack-psykose og bare ævler løs om insekter, fugle og truende fremmede.

Mike kan se, at Chris skal have hjælp. Nu. Men eftersom han ikke just er motiveret for at blive indlagt til afvænning, beslutter Mike sig for at give Chris en kold tyrker.

Chris bliver lænket til et rør med håndjern, og Mike håber at efter fem dage, så er vennen clean ...

Men der bliver hele tiden ved med at dukke mystiske fremmede op i hytten og udenfor. Der fremkommer pludselig mærkværdige bøger, VHS-bånd, fotos og andre ting, der er yderst foruroligende.

Pludselig går det op for både Mike og Chris, at der er noget helt andet på spil end et "uskyldigt" metametaminmisbrug og ønsket om at ...

Resolution er instruktørerne Justin Benson og Aaron Moorheads debut, og man må sige, at de lægger yderst ambitiøst ud. Måske nok en kende for meget.

Historien er meget rodet, og der kommer mange personer ind i, uden at de egentlig bliver forklaret eller man får en eller anden form for ide om, hvorfor de lige skulle komme ind i handlingen og hvad deres formål er.

Men det formår til gengæld også at fastholde spændingen, og den intense følelse af uhygge og forventninger.

Desværre bliver forventningerne ikke helt indfriede, men alligevel har de to herrer Benson og Moorheads evnet at skrue en ganske god gyser sammen. Det lover godt for de fremtidige produktioner fra deres hænder.

Skuespillet er ganske fint, især af Peter Cilella (Mike), der virker ganske overbevisende. Som skrevet er der en hel del bipersoner i handlingen. Her gør Zahn McClarnon sig bemærket i rollen som indianeren Charles.

Alt i alt er Resolution en udmærket horror-sag, jeg savner bare lidt mere saft og kraft. Samt en lidt mere helstøbt handling.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017