Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Remember Me (2010)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Allen Coulter
Medvirkende: Emilie de Ravin, Robert Pattinson, Ruby Jerins m.fl.
Varighed: 113 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 10. august 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Tyler (Robert Pattinson) er en lidt rodløs fyr. Han arbejder i en boghandel og får ellers tiden til at gå med ingenting. Andet end at forbande sin velstående far for sit manglende nærvær, især over for lillesøsteren, Caroline (Ruby Jerins).

Ally (Emilie de Ravin) studerer og bor hjemme hos sin far, politimanden Neil. Han er meget overbeskyttende overfor Ally, især efter hun ti år tidligere så sin mor brutalt blive skudt ned i metroen.

En aften er Tyler og hans bofælle Aidan (Tate Ellington) i byen, og overværer et tilfældigt overfald. Efterfølgende forsøger Tyler at redde trådene ud over for politiet og Neil (Chris Cooper), der bliver rimelig irriteret over Tylers indblanden. Resultatet er, at Tyler får et lag tæsk og bliver anholdt.

Aidan og Tyler ser et par dage efter den selvsamme politimand sætte sin datter af ved en cafe, og Aidan får den geniale ide, at Tyler skal introducere sig selv og siden røbe, at det er Allys far, der er skyld i Tylers miserable ansigt.

Men de to får følelser for hinanden og langsomt begynder et forhold bygget på et skrøbeligt fundament ...

Det er sjældent en film bæres oppe i den grad af birolleskuespillerne. Men dette er tilfældet i Remember Me.

Vidunderlige følsomme Ruby Jerins, som lillesøster Caroline, er fantastisk som det oplagte mobbe-offer grundet sin kunstneriske skrøbelighed.

Pierce Brosnan som den tilsyneladende iskolde og altid travle far Charles, der sætter sine to børn, Tyler og Caroline et godt stykke nede på prioriteringslisten. Den evigt glade kammerat til Tyler, Aidan, spilles overbevisende af Tate Ellington.

Børnenes mor, Diane, der er skilt fra Charles og nu startet på en frisk med Les, spilles ligeledes overbevisende af Lena Olin. Allys far, den overbeskyttende og hårdtslående politimand spilles af en oplagt Chris Cooper.

Det er især disse personer, der danner rammen om hele historien, og hvis de ikke havde været så stærke og overbevisende i deres roller, ville Remember Me have været endnu et fesent kærligsdrama.

Selve historien er god, omend lidt tam og jeg begyndte da også at kede mig lidt. Men den sidste tredjedel af filmen er totalt gribende og fænger en. Remember Me bliver med et en voldsom lille film med de helt store følelser fremme over huden.

Robert Pattinson kendes måske bedst som Edward Cullen fra Twilight filmene og som Cedric Diggory fra Harry Potter filmene. Jeg må indrømme, at jeg ikke lige er hoppet på Twilight-bølgen, men han er rimelig god i Remember Me.

Samspillet mellem Emilie de Ravin og Robert Pattinson er godt, men som skrevet, ville det aldrig nogensinde have fungeret på en troværdig måde, hvis ikke baggrundskarakterne havde været så meget i top, som de er.

Jeg kan varmt anbefale Remember Me, hvis man er i humør til en smuk og følelsesladet film om kærlighed, retfærdighed og menneskelige værdier.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017