Luciano (Aniello Arena) er fiskehandler. Men han elsker også at underholde familie og venner. Og kunderne i hans ydmyge fiskehandel kan altid forvente en frisk bemærkning eller to.

Da den italienske udgave af Big Brother holder audition i byen, får familien og vennerne overtalt Luciano til at stille op. Prøverne går så godt, at Luciano bliver inviteret til yderligere audition i Rom.

Luciano mener selv, at han har imponeret produktionsholdet. Han begynder derfor at drømme om berømmelse på nationalt tv og medfølgende rigdom. Drømmen om at blive reality-stjerne tager over for hans sunde fornuft.

Inden længe er Luciano besat at drømmen. Han er overbevist om, at produktionsholdet overvåger ham og hans gerninger. Så for at øge sine chancer for deltagelse, ændrer han både sin affærd og sit liv.

Luciano sælger således sin fiskehandel. Han begynder også at forære sine, og familiens, ejendele til de fattige. Med det resultat, at hans familie forsøger at gribe ind.

Men det er allerede for sent. Luciano har mistet enhver form for realitetssans og lever nu i sin helt egen virkelighed ...

Er man af den opfattelse, at italienere er mere end almindeligt højttalende og overdrevent gestikulerende, så mere end bekræfter Reality de fordomme. For der tales meget og højt, og der gestikuleres på livet løs.

Da handlingen samtidig samtidig er temmelig begrænset, får det hurtigt Reality til at føles noget langtrukken. Bevares, der er nogle grin undervejs, men ikke nok til at forsvare de næsten to timers spilletid.

Selv om reality-tv langt fra kan kaldes noget nyt fænomen længere, er drømmen om hurtig berømmelse og rigdom bestemt yderst et aktuelt emne at tage fat i. Særligt med den stadige tilstrømning af håbefulde deltagere, det stigende udbud af reality-programmer nyder - også herhjemme.

Men pointen i Reality om de omkostninger, det medfører, at miste jordforbindelsen for at leve sig ind i en alternativ virkelighed, går desværre nok hen over hovedet på flertallet af drømmerne. Men de er så næppe heller målgruppen for filmen ...

Alt i alt er Reality en ganske ok film, selv om den næppe kan karakteriseres som videre mindebar. Den formår dog at berøre et aktuelt emne på en interessant måde, og der er nogle herlige typer med, selv om skuespillet aldrig hæver sig meget over det jævne.