Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Reaching for the Moon (2013)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Bruno Barreto
Medvirkende: Glória Pires, Miranda Otto, Tracy Middendorf m.fl.
Varighed: 118 minutter
  Originalsprog: Engelsk/portugisisk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 22. oktober 2014
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
Reaching for the Moon (Flores Raras) er historien om den Pulitzer-vindende digter Elizabeth Bishop. Filmen tager udgangspunkt i Carmen Olivieras biografi ”Rare & Commonplace Flowers”.

Vi befinder os midt i 1950'erne, hvor Elizabeth Bishop (Miranda Otto) netop er flygtet fra Amerika til Brasilien for at ryste en grum skriveblokade af sig. Her møder hun den frisindede arkiktekt Lota de Macedo Soares (Glória Pires), der gør sit bedste for at bekæmpe landets konservative værdier.

Der udvikler sig en romance mellem de to kvinder, mens Elizabeth Bishop oplever, at hendes indre dæmoner bliver et større og større problem.

Hun har svært ved at acceptere sine egne digte og går nærmest i panik, når de reciteres for hende. Samtidig lider hun under nogle ganske uheldige alkoholiske tendenser.

Dette er filmens centrale konflikt: Hvordan kan hun lære at acceptere sig selv og hvordan kan de få kærligheden til at fungere i modgang.

Det er en interessant fortælling, der desværre tynges under at være en anelse for sukkersød. Og som aldrig kommer helt ind under huden på Elizabeth Bishop.

Selvom man får konstateret, at hun kæmper en intern kamp, inviteres man aldrig helt ind. Derfor bliver det ofte et distanceret portræt af kvinden.

Selve dramaet mellem Bishop og Macedo Soares er dog engagerende og holder liv i filmen fra start til slut. Det fungerer, men det ville være rart, hvis der var mere.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017