Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Prisoners (2013)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Denis Villeneuve
Medvirkende: Hugh Jackman, Jake Gyllenhaal, Viola Davis m.fl.
Varighed: 147 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 10. april 2014
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Familierne Dover og Birch holder Thanksgiving sammen. Det er hyggeligt, og deres respektive mindste piger er bedste veninder.

Anna Dover (Erin Gerasimovich) på seks år og den et år ældre Joy Birch (Kyla Drew Simmons) er slyngveninder. De spørger om de må tage hjem til Dovers for at finde Annas røde fløjte.

De får tilladelse, hvis de spørger storebror Ralph og storesøster Eliza om at gå med dem. Det glemmer de bare og pludselig er alt kaos. Anna og Joy er væk.

Der bliver sat en storstilet eftersøgning i gang efter pigerne. Det bedste spor i sagen er en gammel autocamper, hvor den retarderede Alex Jones (Paul Dano) nærmest bor.

Kriminalassistent Loki (Jake Gyllenhaal), der er ansvarshavende, tror ikke rigtig på, at Alex Jones kan have intelligens nok til at have bortført pigerne og skjult dem. Men den overbevisning deler Annas far, Keller (Hugh Jackman), ikke.

Han bliver drevet ud til det yderste ... og hvor langt ud kan man egentlig komme i desperationens og fortvivlelsens navn?

Prisoners er lang. 147 minutter og jeg synes godt, at den kunne have været kortet lidt af.

Men når det er sagt, så er det en fremragende og medrivende thriller om en fars fortvivelse, der langsomt går over i hævntørst og selvtægt.

I denne genre af vigilante-film ligger Prisoners helt i top. Helt på linje med for eksempel Dead Man Down og den ultravoldelige The Horseman.

Prisoners kører mere på følelserne og der er gode præstationer fra alle parter. Især Hugh Jackman i rollen som Keller giver fuld skrue. Hvor hans modsætning Terrence Howard som vennen og også en desperat far viser imponerende overskud og præstation.

Instruktøren Denis Villeneuve er en spændende instruktør, der formår at dreje en historie, så alt hænger sammen. Har man endnu ikke set Nawals Hemmelighed og Malmstöm, så kan disse varmt anbefales.

Alt i alt er Prisoners en rigtig god thriller om hævn, desperation, moralske dilemmaer og den stærke kærlighed, der binder en familie sammen. Jeg glæder mig allerede til at gense Prisoners i nær fremtid.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017