Sam (Ed Speleers), Fordy (Will Poulter) , Yatesey og Rafa er alle studerende på højeregående, akademiske uddannelser. Studier, hvor de konstant bliver mindet om, at deres fremtid med stor sandsynlighed er arbejdsløshed eller jobs, hvor de ikke får brug for deres boglige evner.

Men de fire har også en lukrativ nebengeschäft, organiseret og ledet af Sam og Fordy, med kreditkortsvindel. Andre personers kreditkort, vel at mærke. Og de går heller ikke af vejen for trusler og afpresning, for at kunne øge deres indtægter.

Det giver de fire studerende masser af penge til forbrug, hvilket hjælper til at komme tættere på det modsatte køn. For eksempel den kønne Frankie (Emma Rigby), der tilfældigvis også har et studiejob hos et af de helt store kreditkortselskaber.

Det går dog galt, da de fire ungersvende begår røverihårdkogt gangster. Og vupti, nu skal de inden for kort tid skaffe to millioner pund, hvis de fortsat ønsker at kunne trække vejret.

Sam og Fordy ser ingen anden udvvej, end at inddrage Frankie i bestræbelserne på at nå deres mål. Lidt kreativ hacking giver Sam de fornødne informationer, til at komme helt tæt ind på livet af Frankie og få hende med ombord.

For at kunne skaffe så stort et beløb og slippe godt fra det, tager de fem turen fra England til Miami, hvor deres svindel hurtigt skæppe godt i kassen. Men en fugtig og festlig aften på en stripbar giver et katastrofalt minus på kontoen og udsigt til en snarlig aftale med en bedemand.

Nu er gode råd dyre, for gangsterlederen ånder dem tungt i nakken. De beslutter sig for at begå et diamantkup. Og ikke bare et hvilket som helst kup, men det største og frækkeste i britisk historie.

Kuppet går som planlagt, men indre splid i gruppen kaster grus i den ellers velsmurte plan. Og truer med at efterlade Sam og Fordy, der nu også har politiet på nakken, med sorteper ...

Plastic, der angiveligt er baseret på virkelige hændelser, må nok betegnes som en B-film. Men også en af de lidt bedre af slagsen, der ikke kun er værd at smide lidt over halvanden time efter, men som egentlig også vil kunne tåle et gensyn eller to.

For selv om plottet ikke virker synderligt overbevisende, så undgår det alligevel ikke at fænge. Samtidig er skuespillet af en sådan karakter, at man trods alt ikke kan lade være med at holde med de unge svindlere.

Jeg skal ærligt indrømme, at mine forventninger til Plastic var alt andet end store. Men jeg blev positivt overrasket over filmen, der byder på et ganske godt tempo og pæne dele action.