Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 56
Pinocchio (1940)
 
 
  Genre: Eventyr
Instruktør: -
Medvirkende: Pinocchio, Jesper Fårekylling, Gepetto, Stromboli
Varighed: 84 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Buena Vista Home Intertainment
Udgivet: 2003
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Hvem kender ikke historien om Pinocchio? Jeg gjorde ikke - i hvert fald var det første gang, jeg så tegnefilmen i fuld længde. De unger jeg havde spurgt, om de havde lyst til en gang Pinocchio, saftevand og slik, stirrede bare på mig og sagde: "Det er jo en tegnefilm for gamle mennesker". Tak.

Dukkemageren Gepetto ønsker sig en dreng, og skærer derfor en marionetdukke ud. Det bliver Pinocchio, og en ønskefe lover ham, at hvis han er modig, tapper og god, vil han blive en rigtig dreng. Selvfølgelig er det svært for en lille trædukke at holde sig til dydens smalle sti, og samvittigheden i form af Jesper Fårekylling har da også sit at se til.

Pinocchio er restaureret og digitalt omarbejdet, og man må bare forundres. Dels over kvaliteten, men også over at historien holder. Den havde premiere i 1940. Det var Disneys anden film efter debuten med Snehvide og De Syv Små Dværge. Ydermere vandt Pinocchio to Oscars for bedste filmmusik og bedste sang. Sidstnævnte tror jeg alle kender, især ved juletid: "When You Wish Upon a Star". Det kan da godt være, det er en tegnefilm for gamle mennesker, men jeg følte mig i virkelig godt selskab i de 84 minutter, den varede, og fik rørt lattermusklerne.

Af ekstramateriale kan bl.a. nævnes to små sing a long "Figaro og Cleo" og "Lille Dukkemand med øjne på", sammenligning mellem drejebog og den endelige film samt den originale 1940 biograf-trailer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017