Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Pimp (2010)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Robert Cavanah
Medvirkende: Robert Cavanah, Danny Dyer, Billy Boyd m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Sunrise
Udgivet: 11. marts 2012
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
I Robert Cavanahs Pimp følger vi et kamerahold, der har fået tilladelse til at dokumentere alfonsen Woody, spillet af Cavanah, mens han kæmper med at få tingene til at løbe rundt. Det er trangt med penge og da Woodys eneste prostituerede forsvinder, mens en eksplosiv bandekrig er under optrapning, går det straks fra slemt til værre.

Det er en rapkæftet og eksplicit rejse gennem Londons undergrund, hvor både porno og prostitutionsbrancherne trives.

Woodys rejse er fyldt med drama, spænding og humor. Desværre falder de forskellige elementer aldrig rigtigt i spænd med hinanden.

De humoristiske aspekter dominerer første halvdel af filmen, mens sidste halvdel understøttes af elementer fra thrilleren, hvor Woody modtager mystiske optagelser fra en snuff film der måske kan kædes sammen med de forsvundne piger.

De humoristiske elementer synes dog at gennemsyre det meste af filmens forløb, desværre. Humoren leveres hovedsageligt gennem dialogen mellem karaktererne samt gennem en række håbløst usjove interviews, hvis formål i de fleste tilfælde er at introducere irrelevante karakterer til filmens evigt voksende cast af ubehagelige og usympatiske typer.

Humoren kan bedst sammenlignes med den man finder i film som Guy Ritchies Snatch, men uden opfindsomheden og den underfundige sans for timing. Selvom Pimp er proppet med jokes, fangede jeg kun mig selv i at grine én enkelt gang.

Uheldigvis var dette formentligt af de forkerte årsager. Filmens jokes virker nemlig ikke og de er som oftest helt igennem forudsigelige.

Det antages for det meste at bandeord bliver sjove, så længe de er voldsomme nok og der laves rigeligt med referencer til diverse kønsdele, uden det store held. Det er hverken eftertænksomt eller chokerende, snarere dødhamrende kedeligt og til tider pinligt.

Det er lettere problematisk, da store dele af filmen netop dedikeres til humoren. Ofte i så høj en grad, at det underminerer elementerne fra thrilleren og fuldstændigt begraver dramaet.

Den autencitet, de søger at opbygge ved brugen af dokumentarstilen, forsvinder, da humoren virker falsk og fabrikeret. Resten af filmen er dog så overgearet og usandsynlig, at autenciteten formentligt aldrig ville have fungeret, dårlig humor eller ej.

Det er svært at se hvad Cavanah helt præcist søger at opnå med denne film. Den føles for falsk til at den kan sige noget relevant om livet i Londons undergrund og for usjov til at fungere som komedie. Dramaet fungerer til tider, men overskygges af humoren og det samme kan siges om thriller-elementerne.

Pimps eneste reelle lyspunkter er de øjeblikke, hvor filmen flirter med thrillergenren. Det er mildt spændende, at følge Woody i forsøget på at optrevle mysteriet, der omgiver en snuff film, han har fået tilsendt.

Det er gennem disse korte scener, at der fremstår et emotionelt bindingspunkt, idet Woody, forfriskende nok, begynder at opføre sig som en karakter, man kan sympatisere med.

Dette sker dog alt for sent i filmen og mens det måske burde have været hovedfokus, virker det mere som et underordnet plot. Begravet under en urealistisk og humorforladt skildring af Londons skyggesider.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017