Erika Kohut (Isabelle Huppert) er musikprofessor på konservatoriet i Wien.

Erika er en blændende pianist med hang til Schubert og Schumann. Hun underviser de udvalgte elever med strenghed, hårdhed og ingen nåde. Erika er midaldrende og når hun ikke er på konservatoriet, er hun hjemme. Hun bor hos sin mor (Annie Girardot) og dette forhold er yderst anspændt - vekslende mellem had og kærlighed.

Men engang imellem sniger Erika sig ud i nattens mørke og frekventerer byens pornodistrikt for at se pornofilm i små lejede kabiner. Eller smugkigger på elskende par i biler.

Under en privat koncert hos den kulturelle familie Blonsky bliver hun introduceret for familiens nevø, Walter Klemmer (Benoît Magimel). Han er en ung knøs, der studerer på det tekniske universitet. Men han har også en kærlighed til klassisk musik og spiller selv piano.

Han bliver betaget af denne midaldrende kvinde og begynder at gøre kur til hende. Det holder hårdt - hun tryner ham hele tiden. Selv da han bliver optaget på et af hendes kurser, ser hun ham blot som en blodsuger.

Men Erikas panserværn bliver brudt og dette starter et styrtdyk ned til et meget meget sygt og depraveret sind ...

Instruktøren Michael Haneke studerede filosofi og psykologi, før han blev filminstruktør. Dette bærer hans værker også præg af.

Han kan som ingen andre skildre menneskets syge sind så smukt, modbydeligt, frastødende og dog uendeligt fascinerende. Haneke ved hvilke knapper, han skal trykke på, for at få sit publikums opmærksomhed.

Pianisten (La Pianiste) er ingen undtagelse. Alene forholdet mellem mor - for øvrigt ypperlig præstation af Annie Girardot - og Erika er et studie værd for enhver med interesse i menneskelige relationer. Dette forhold er så sygt og betændt, at det skærer gennem marv og ben.

Men også den langsomme nedstigning i et menneskes psyke og dybeste ønsker, hemmeligheder og frustrationer er mesterligt skildret. Både med hensyn til den unge Walter, spillet af Benoît Magimel, der bliver kastet ud i et rollespil, han intet aner om. Og naturligvis Erika, Isabelle Huppert, der forsøger at inddrage en anden i sit syge sind.

Er man ikke bekendt med Michael Hanekes øvrige film, er Pianisten måske en lidt for stor mundfuld. Den kan virke meget langtrukken og meget "intellektuel fransk", men tag endelig tiden til den. Den er alle 131 minutter værd.

Af andre film fra Hanekes hånd kan nævnes hans egen re-make af Funny Games US fra 2007, hvor også det psykiske spil mellem mennesker bliver endevendt. Samt hans prisbelønnede Det Hvide Bånd fra 2009, hvor handlingen er henlangt til et lille samfund lige før 1. verdenskrig, og fascismen langsomt bundsætter sig. Begge film, der sætter sine spor.

Jeg kan varmt anbefale Pianisten. Det er et kvalmende, psykotisk drama med stærke erotiske undertoner udført af blændende skuespillere og med vidunderlig klassisk musik.