
Første film - Bøh Peter Plys
Allerhelgensnat (Varighed ca. 20 minutter)
Tigerdyr kan bare ikke vente på denne spændende (u)hyggelige nat i hundredemeterskoven, hvor
de kære venner skal opleve
halloween sammen. Men Grisling mener at det er aaalt for uhyggeligt og vælger at blive hjemme.
Men
Peter Plys vil nu ikke bare lade Grisling være alene sådan en
u-hygsom aften, så de beslutter sig for at klæde sig ud og tage hjem til Grisling for at fejre aftenen sammen med ham. Men når en lille og meget skræmt
Grisling sådan, lige pludselig ser nogle grumme spøgelser på vej mod han hus ... ja, så må man bare komme væk i en fart ...
Anden film - Spøgelser for sjov
Æsel i gyngen (Varighed ca. 11 minutter)
Når man nu ikke er særlig god til at gynge, og man samtidig rigtig gerne vil lære det, så er det en god idé at have en god ven som
Tigerdyr. Han vil i hvert fald rigtig gerne lære æsel, hvordan man gynger om aftenen. Men hvad er det for en uhyggelig lyd, som Peter Plys og de andre kan høre? Det lyder temmelig u-hygsomt?
Historien om frankenplys (Varighed ca. 6 minutter)
Et eventyr om at fortælle historier på den helt rigtige
u-hyygelige måde.
Grislings drøm (Varighed ca. 10 minutter)
Efter en uhyggelig drøm, nægter Grisling at sove. For han er så frygtelig bange for at drømmen skal gå i opfyldelse, mens han sover. Og når man nu er så
bange for at sove, så er der jo ikke noget bedre, end at have nogle rigtig gode venner, som gerne hjælper én med at holde sig vågen, så
drømmen ikke kommer igen.
Månehonning (Varighed ca. 12 minutter)
Er der mon honning på månen? Det spørgsmål forsøger
Peter Plys og
Grisling at finde svaret på. Og mon ikke om der findes nogle grumme
måne-busse-bøh-mænd også?
Larm på loftet (Varighed ca. 21 minutter)
Hvad mon der findes oppe på det uhyggelige og mørke loft og findes der
troldmænd og frygtelige
drager i et skakspil?
Seks små
søde (og lidt uhygsomme) historier om den kære og højtelskede Peter Plys og hans venner i hunderedemeterskoven.
De er, som man kender dem og alligevel føler man en
lille irritation over Grislings konstante sætning "
ihh du godeste" - Jeg stoppede med at tælle antallet af gentagelser af denne sætning, da jeg nåede op på en ca. 30 "Ihh du godester" ... Men hvad andet kan man forvente, når nu alle de små film er sådan lidt uhyggelige og når man nu er en lille Grisling. Så må det have krævet sin
psykolog at rette op på den stakkels lille grisling, efter hans frygtsomme roller i de samlet ca. 80 minutter "uhyggelig underholdende" Peter Plys Film.
Peter Plys og hans venner er
set sjovere, og der er desværre langt imellem de "fintede" ordlege ind imellem, derfor blot tre uhyggelige klaptræer fra denne anmelder.