Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Paul Verhoeven Collection (2011)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Paul Verhoeven
Medvirkende: Rutger Hauer, Jeroen Krabbé, Monique van de Ven, m.fl.
Varighed: 460 minutter
  Originalsprog: Hollandsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 6. december 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt og Jann Kalf Larsen
 
 
Den hollandske instruktør Paul Verhoeven er født i 1938 og var den dominerende instruktør i Hollands filmhistorie gennem 1970'erne.

Paul Verhoeven er kontroversiel, provokerende og skal som regel altid lige prøve at gå lidt ud over de gængse norm-grænser. Dette gjorde han også med Spetters i 1980, og her gik han langt over grænsen ifølge kritikerne og publikum.

Paul Verhouven blev beskyldt for at være kvindehadsk, homofobisk, handicapfjendsk og meget mere. Derfor besluttede han sig for at flytte til USA og slå sig ned som instruktør der. Så man kan sige, at Spetters var filmen, der drev ham fra sit hjemland.

Paul Verhoeven er nok mest kendt for Robocop, Basic Instict og Starship Troopers, men han har stået bag et utal af film, der alle er værd at se. Blandt andre:

Black Book
Showgirls
Flesh and Blood
En luders dagbog
Katie Tippel

Another World Entertainment har samlet fire af Paul Verhoevens tidlige og (nu) anerkendte film i en collection boks. Så er man fan af Paul Verhoevens til tider grænseoverskridende univers, hører denne boks så absolut med i samlingen.

Boksen indeholder Tyrkisk konfekt (1973), Soldier of Orange (1977), Spetters (1980) og Den fjerde mand (1983).

Fire vidt forskellige film med hver deres tematik, men som viser hvor alsidig Paul Verhoeven er. Her er krig, kærlighed, sex, følelser, religion og spænding for alle pengene.

Klik på titlen og læs den fulde anmeldelse:

Den fjerde mand: En kendt forfatter holder gæsteforelæsning i en lille by. Her møder han den rige enke Christine og de falder straks i hak sammen. Men den begynder så småt at gå op for forfatteren, at der er et eller andet galt. Christine har efterladt en spor af døde ægtemænd bag sig.

Spetters: Tre unge mænd med benzin i blodet drømmer om, at deres passion for motocross kan bringe dem væk fra deres trivielle hverdag i en lille by. En dag ankommer en smuk ung kvinde, der også har sine drømme og gør alt for at udleve og realisere dem - på bekostning af de unge mænd.

Tyrkisk konfekt: En ung kunstner, der boller bedre end Gud, møder sit livs kærlighed. De elsker hinanden - i tykt og tyndt. I medgang og modgang ... men skæbnen er ubarmhjertig.

Soldier of Orange: En gruppe studerendes sorgløse liv forandres brat, da tyskerne invaderer Holland i maj 1940. Vennerne takler udfordringerne på hver deres måde, men blot to ender med at overleve anden verdenskrig.

Kender man ikke Paul Verhoevens film eller vil man stifte bekendtskab med nogle af hans første film, er Paul Verhoeven Collection så absolut et godt sted at starte.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017