Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Passengers (2008)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Rodrigo García
Medvirkende: Anne Hathaway, Patrick Wilson, Dianne Wiest m.fl.
Varighed: 89 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 23. februar 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Flight 711 styrter ned på en mark og de fleste passagerer omkommer. Kun en lille håndfuld mennesker er så heldige at overleve. De bliver tilbudt krisehjælp forestået af den unge psykolog Claire Summers (Anne Hathaway).

Ikke alle af de overlevende synes, at de har brug for psykologhjælp. Deriblandt Eric (Patrick Wilson), som har det ganske glimrende og faktisk er i topform, hvilket er foruroligende taget i betragtning af den traumatiske oplevelse.

Claire tilbyder ham hjemmebesøg og langsomt udvikler hun følelser for ham og ender med at overskride den etiske faggrænse.

Men Claire fornemmer, der er et eller andet galt, og for at få de rigtige svar til at hænge sammen med virkeligheden, må hun finde de rigtige spørgsmål ...

Passengers er i stil med for eksempel Den sjette sans, The Others og Final Destination, og er man ynder af dette tema, er filmen et must.

Anne Hathaway, som ellers kendes fra blandt andet The Devil wears Prada, Brokeback Mountain og Magiske Ella, er ganske god i rollen som psykologen Claire, der bliver mere og mere usikker på sig selv.

Patrick Wilson, som Eric, der pludselig har genfundet meningen med livet, er perfekt til denne rolle, og han giver Anne Hathaway et glimrende med- og modspil.

Alt i alt er Passengers et godt bud på en underholdende thriller med et godt plot og gode skuespillere.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017