

I
1994 lagde Earls Court i London skueplads til en hel stribe udsolgte koncerter med
Pink Floyd. Det kom der albummet
P
U
L
S
E ud af samt en koncertvideo, der blev udgivet på
VHS. I 2006 udkom koncerten så på
DVD efter en digital restaurering og nyredigering af de oprindelige optagelser.
Blandt det spillede materiale er der numre fra en række af Pink Floyds albums,
The Piper at the Gates of Dawn,
Meddle,
Dark Side of the Moon,
Wish You Were Here,
The Wall,
A Momentary Lapse of Reason og
The Division Bell, der dækker perioden fra 1967 til 1994.
På scenen i London er de tre tilbageværende Pink Floyd medlemmer,
David Gilmour (guitar og vokal),
Nick Mason (trommer) og
Richard Wright (keyboards og andenvokal).
Syd Barrett og
Roger Waters, der begge var med til at stifte bandet, forlod gruppen i henholdsvis 1967 og 1985, og er naturligvis ikke med på scenen. Til gengæld bliver Syd Barrett mindet på denne DVD i en del af
ekstramaterialet, mens Roger Waters naturligvis gør sig gældende som
medkomponist på hovedparten af koncertens numre.
Ud over de tre oprindelige Pink Floyd musikere deltager også
Sam Brown (kor),
Jon Carin (keyboards),
Claudia Fontaine (kor),
Durga McBroom (kor),
Dick Parry (saxofon),
Guy Pratt (bas og andenvokal),
Tim Renwick (guitar) og
Gary Wallis (slagtøj og trommer) på scenen i Earls Court.
Lige siden de første gang indtog scenen, har Pink Floyds
koncerter været oplevelser, hvor musikken har været krydret med forskellige former for
lyd- og lyseffekter. For eksempel var Pink Floyd blandt de allerførste til at udnytte
opvarmede olier til at danne mønstre i deres lysshows.
Flere af bandets medlemmer havde desuden en fortid som
arkitektstuderende, hvilket fik dem til at internessere sig meget for
scenedesign og dekorationer i forbindelse med koncerterne. Faktisk var deres koncerter ofte rene
udstyrsstykker, der mere end blot en musikalsk oplevelse var totaloplevelse, hvor man fik
bombarderet sine sanser med indtryk.
Dette kommer til fulde til skue på denne fantastiske koncertoptagelse. Ikke kun er lysshowet nærmest i en verden for sig, men også brugen af effekter er i en klasse for sig selv. Blandt de mere
spektakulære effekter ved
P
U
L
S
E-koncerten er således flyvende grise med lysende øjne, en Spitfire, der flyver over publikum, og
verdens største spejlkugle.
DVD-udgaven af
P
U
L
S
E omfatter to af de sølvglinsende skiver. Første skive rummer primært et greatest hits af numre fra nogle af bandets store pladeudgivelser gennem
27 år.
Stort set hele anden DVD på denne koncertoptagelse er dedikeret til numre fra
The Dark Side of the Moon. Det oprindelige album fra
1973 var ikke blot en kæmpe succes for Pink Floyd, men er faktisk blevet et af
musikhistoriens mest succesfulde albums med over 40 millioner solgte eksemplarer.
Det er også på anden DVD på man finder den spektakulære finale med ekstranumrene, som blandt andet inkluderer
Comfortably Numb og
Run Like Hell fra det populære
The Wall album fra 1979. Og ganske som på den første DVD, rummer også denne masser af ekstramateriale.
Ekstramaterialet på
P
U
L
S
E er nemlig et kapitel for sig. Eller rettere flere, for der er nærmest oceaner at vælge mellem. Og ikke kun billedmæssigt, men også
lydmæssigt. Det er således muligt at vælge mellem flere forskellige lydindstillinger og -kvaliteter, ligesom der er masser af filmiske perler. Inklusive ekstramaterialet kommer den samlede spilletid op på
over 4 timer!
Er du til Pink Floyd, kommer du ikke uden om
P
U
L
S
E. Det er et
brag af en koncert, der kan nydes igen og igen. Så snyd ikke dig selv for denne
totaloplevelse for en god del af sanserne.