David (Jonatan Spang) og Freja (Christiane Schaumburg-Müller) har købt deres drømmehus på Møn.

Romantikken og kærligheden har gode kår i det stråtækte hus med lavt til loftet og fuglehus i haven. Det varer heller ikke længe, før David frier til Freja.

Men det varer ikke længe, før idyllen slår revner. En mand kaster sig ud over klinten - tilsyneladende et meningsløst selvmord, og dette sætter tanker i gang hos David. Og den stråtækte drøm viser sig at være et mareridt. De har købt et sminket lig.

De indhenter flere håndværkertilbud - det ene dyrere end det andet, men pludselig en aften banker altmuligmanden Roar (Alexandre Willaume) på døren og tilbyder at reparere huset for 300.000 kroner.

De slår til og for at Roar kan blive hurtigere færdig med renoveringen, flytter han ind i skuret.

Men Davids tanker sværmer hele tiden omkring selvmordet, og nu bliver han også plaget af frygtelige jalousi tanker. Han bliver mere og mere overbevist om, at Roar har haft en andel i selvmordet, og nu vil han også have Freja.

Over kanten har mange fine intentioner, men det bliver også ved det. Man kommer desværre ikke ind under huden på personerne, og den langsomt opbyggede spænding bliver blot anstrengt.

Jonatan Spang (Alle for én, Fidibus) giver et nogenlunde troværdigt indtryk. Især er hans begyndende paranoia ganske godt gengivet.

Alexandre Williaume har jeg lidt svært ved at forholde mig til. Nok mest fordi jeg hele tiden ser Wupti-Pede for mig. Det er lidt trist for den gode Alexandre at blive forbundet med en reklame.

Men han besidder talent og udviser stor karisma som den joviale, godmodige handyman. Christiane Schaumburg-Müller, der har sin første hovedrolle, er da sød og bedårende, men hun giver ingen nævneværdige indtryk.

Det er instruktørerne Laurits Munch-Petersen (Ambulancen) og Jacob Ditlev, der står bag. Som skrevet, er deres intentioner fine, og historien er som sådan også god. Den falder bare lidt fra hinanden, og personerne virker for hule og tomme.

Over kanten er ikke den bedste danske thriller, men heller ikke den værste. Den har sine øjeblikke - især hen mod slutningen, som hiver spændingen op på et godt niveau.