Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 40
O's historie (1975)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Just Jaeckin
Medvirkende: Corinne Clery, Udo Kier, Anthony Steel m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: On-Air Video
Udgivet: 2. juni 2009
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
I 1954 udkom O's historie i bogform. Forfatteren, Anne Declos, fik udgivet den erotiske novelle under pseudonymet Pauline Réage. Bogen, der handler om dominans og underkastelse, blev angiveligt skrevet som en serie af kærlighedsbreve til elskeren Jean Paulhan, der var en stor beundrer af forfatteren Marquis de Sade.

21 år senere så en film baseret på værket dagens lys. Ganske som bogen er den særdeles eksplicit i sin fortælling om en pige, der vælger at underkaste sig fuldt for en mands kærlighed.

O (Corinne Clery) er fotograf i Paris. Hun er dybt forelsket i René (Udo Kier), der tager hende med til slottet Roissy. Her skal O oplæres til at tjene en udvalgt gruppe af mænd, hvor og hvordan de nu måtte ønske det.

O bliver udsat for mange forskellige former for afstraffelse i sin "opdragelse". Hun har dog allerede fra starten skullet give sin tilladelse til den hårdhændede og kvindeundertrykkende behandling. Med pisk og lænker bliver hun mere og mere gjort til en ejendel end et selvstændigt individ.

Efter den første oplæring er overstået, vender O tilbage til sit job med at fotografere andre smukke kvinder. René giver dog snart efter O videre til den ældre Sir Stephen (Anthony Steel), der også er langt mere dominerende og krævende. René ønsker at lære O, at tjene og adlyde en mand, hun ikke elsker.

O bliver dog snart forelsket i Sir Stephen og vil gøre alt for at gøre ham tilfreds. Det indebærer blandt forførelse af en af hendes modeller, der skal være en gave til René, samt brændemærkning og kønspiercinger.

O's historie (L'historie d'O) overlader ikke meget til fantasien. Der er dog ikke tale om en pornofilm. Der er for eksempel ingen direkte sexscener, men mere antydningerne af dem. Man skal dog ikke lide af forskrækkelse over at se kvindelig nøgenhed, for det er der i rigelige mængder.

Billedmæssigt er O's historie helt i top. Lydsiden er også god, med et nærmest besnærende musikalsk tema. På lydsiden kan der desuden vælges mellem engelsk og fransk tale.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017