Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Orfeu Negro (Sort Karneval) (1959)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Marcel Campus
Medvirkende: Marpessa Dawn, Breno Mello, Lourdes de Oliveira m.fl.
Varighed: 100 minutter
  Originalsprog: Portugisisk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 27. februar 2007
Anmeldt af: Zenia Fruerlund
 
 
I den brasilianske by Rio lades der op til det årlige karneval. Euridike (Marpessa Dawn) ankommer for første gang i sit liv til Rio de Janeiro for at besøge sin kusine Serafina.

På vejen møder hun sporvognskonduktøren/sangeren/ danseren og charmøren Orfeu (Breno Mello), som selvsamme dag, som Euridike kommer til byen, bliver forlovet med sin kæreste, den smukke, men noget selvglade og overfladiske Mira (Lourdes de Oliveira).

Men Euridike og Orfeu ænser knap nok hinanden. Euridike er bange og grunden til hendes pludselige besøg hos kusinen, skyldes hendes flugt fra en mand, som vil hende til livs og Orfeu har travlt med at gøre de sidste ting klar til næste dag, hvor han er ansvarlig for byens danseskole, som skal vise deres danseshow på selve karnevalsdagen.

Om aftenen laves der generalprøve på selve showet, og pludselig går det op for Orfeu, at hans hjerte ikke længere er hos Mira, men derimod den gude-smukke Euridike, som i dansens og musikkens livseleksir og den fundamentale passion som hele byen emmer af under sambaens heftige rytme, bliver jaget af den mystiske mørke mand, som påstår, at Euridike og hendes liv tilhører ham.

Men orfeu redder hende, og imens nattens mørke fylder himlen, fyldes Euridike og Orfeu af hinandens kærlighed. Men Mira er bestemt ikke glad for at se sin fremtid med Orfeu blive kastet bort til fordel for en anden, og hendes had overgår hendes kærlighed til Orfeu.

Som i den græske tragedie om Orfeus og Eurydike, hvor Orfeus mister sin Eurydike til døden, men overtaler Hades til at bringe sin kærlighed tilbage til de levendes verden, får Orfeu også denne mulighed. Men som i den gamle historie er tålmodighedens dyd en kostbar gave som tabes, og offeret er stort.

I denne smukke film er Tragediens land ikke Hellas (Det gamle ord for Grækenland), men Rio de Janeiro. De sorgløse samt sorgfulde handlinger er her skiftet ud med bossa novaens og sambaens rytmiske pulseringer.

Tragediens originalitet respekteres dybt og selv underverdenen kan ingen tage fejl af, da Orfeu søger efter sin elskede i en bygning, hvor de fortabte og savnede sjæle ligger som forladte papirer og dokumenter.

Filmen er instrueret af den italienske instuktør Marcel Carmus og var blot hans tredje film. Orfeu Negro havde premiere på Cannes festivallen i 1959 og i Danmark den 27. oktober 1960.

I Cannes vandt den De Gyldne Palmer og året efter, altså i 1960, vandt den en Oscar for bedste udenlandske film, samt en Golden Globe, også for bedste udenlandske film.

Smuk, tempofyldt, emotionel og skøn stemning. Bare fornemmelsen af hvad musikken for 45 år siden betød for den brasilianske befolkning og det såvel for børn som gamle, giver fornemmelsen af at musik har sin helt egen helbredende effekt.

En film der i sit budskab og filmatisering er tidløs og aldrig vil falme.

Fem klaptræer til en film, der bør ses med bare tæer og plads til musikkens nydelse.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017