Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv (2010)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Apichatpong Weerasethakul
Medvirkende: Thanapat Saisaymar, Jenjira Pongpas and Sakda Kaewbuadee m.fl.
Varighed: 113 minutter
  Originalsprog: Thai
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 10. juli 2012
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Boonmee (Thanapat Saisaymar) er en dødsmærket mand.

Han er i dialyse flere gange dagligt på sin lille farm, hvor han blandt andet har biavl og dyrker tamarinder. Men han er godt klar over, at hans sidste tid nærmer sig med hastige skridt, og han forbereder sig på at gå over til sit næste liv.

I mellemtiden gennemgår han sit tidligere liv, blandt andet med sin afdøde hustru Huya, der kommer på besøg. Hans søn, der forsvandt 13 år tidligere, dukker også op - som abegenfærd.

Boonmee reflekterer meget over sit karma. Hvorfor han er blevet så syg som han er. Måske fordi har dræbte for mange kommunister under krigen? Måske har har dræbt for mange insekter? Måske ... Der er mange uafklarede spørgsmål i hans liv, som han forsøger at få besvaret.

Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv (Loong Boonmee raleuk chat) er en meget lang film. Og en meget kompleks en af slagsen. Den kan tolkes på flere måder, og her måtte jeg få lidt hjælp af en thailandsk veninde med hensyn til den thailandske mytologi, religion, politik og historie.

Meget kort ridset op, handler Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv om forandring. Både den personlige og omgivelsernes forandring. Samt at turde, at erkende og indse sine egne fejl og mangler.

Dette skildres på en meget rolig og stille måde, med utrolig smukke poetiske optagelser og dialoger, hvor det essentielle ligger i det usagte og mimiken.

Man kan vælge enten at tage de østerlandske, filosofiske briller på, eller blot sætte sig tilbagelænet og nyde en meget smuk film med et meget smukt tema - nemlig dette livs afslutning.

Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv vandt Guldpalmen på Cannes Film Festival 2010, hvor blandt andre Biutiful også var nomineret.

Kompleksiteten i handlingen samt den totale mangel på viden om thailandsk kultur og historie for mit vedkommende, gjorde, at jeg følte filmen meget langsommelig og til tider søvndyssende.

Men det er absolut en seværdig film og en spændende historie, hvis man gider sætte sig lidt ind i buddhistisk tankegang og livsførelse samt lige at opsummere på den politiske front.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017