Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 20
Once Upon a Time in Norway (2008)
 
 
  Genre: Rock/dokumentar
Instruktør: -
Medvirkende: De involverede parter
Varighed: 60 minutter
  Originalsprog: Norsk
Distributør: Anothter World Entertainment
Udgivet: 14. august 2008
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Norsk dødsmetal ... Smag på ordet! Får du en smag af død og forrådnelse i munden? Kan du høre Satan tale til dig? Så er du klar til det norske Black Metal-band Mayhem.

Bandet blev dannet i 1983 i Oslo og talte i den første tid blot tre medlemmer. Senere kom dog et fjerde medlem til. Fra starten var musikken såkaldt død/speed, der dog hurtigt udviklede sig i en mere mørk og unik retning.

Selv om fokus således var på blod og vold, begyndte medlemmerne af Mayhem også at fatte interesse satanisme og okkultisme. Det norske Black Metal-band blev hurtigt omgærdet af rygter, som nærmest var genreskabende.

Blot nogle år senere, i de tidligere 90'ere, måtte Norge lægge ryg til en stribe kirkeafbrændinger, begået af den norske Black Metal-scene. Og for bandet Mayhem førte selvmord til interne stridigheder og overskrifter verden rundt.

Det hele kulminerede med mordet på en af bandets oprindelige stiftere, hvilket atter trak store overskrifter.

Once Upon a Time in Norway går bag fænomenet på en nøgtern måde, hvor der ikke spekuleres i det oplagt chokerende eller image-bevarende. I filmen udtaler alle involverede sig til kameraet på en måde, som de aldrig tidligere har gjort det, idet de åbenhjertigt fortæller om erfaringer og fortid.

Der er tale om en lang række interviews, så hvis man udelukkende er interesseret i musikken, skal man søge andre veje. Selv det særdeles omfattende ekstramateriale, der er af længere varighed end selve filmen, er interviews med de berørte.

Der er ingen tvivl om, at Once Upon a Time in Norway kræver en interesse for norsk Black Metal i almindelighed og bandet Mayhem i særdeleshed. Men så er der også mere end rig mulighed for at få den sande historie - fortalt af personerne bag og omkring bandet.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017