Et eller andet sted i et fjernt land findes en institution, hvor en gruppe dværge lever under overvågning af vogtere.

Hombre (Helmut Döring) – dværg nummer 1300761 – og de andre beboere er trætte af deres daglige gøremål såsom pasning af kvæg, markvanding og den slags sysler. De beslutter sig for at gøre oprør.

I desperation og i håb om at dæmpe gemytterne tager forstanderen en af de andre beboere Pepe (Gerd Gickel) som gidsel og holder ham fastspændt på en kontorstol bag låste døre på sit kontor.

Dette gør alle de andre beboere vrede, og ragnarok bryder løs ...

Jeg holder meget af intruktøren Werner Herzogs øvrige film. Jeg synes, han er genial og kontroversiel men ... Også dværge er begyndt i det små (Auch Zwege haben klein angefangen) virker direkte frastødende på mig.

Det er IKKE det, at filmens skuespillere alle til hobe er dværge, men derimod at de fremstilles som debile med stemmer, som havde de suget helium ud af balloner. Filmen starter med nok verdens grimmeste sang, og allerede der kom min tålmodighed på prøve.

Der er så mange irritationsmomenter i filmen, at jeg til sidst sad og krøllede tæer og desperat kiggede på uret for at se, hvornår mine lidelser skulle ende.

Gennemgående i filmen er en flok høns på en gårdsplads, der render forvildede rundt, og det er nok meget symbolsk for Også dværge er begyndt i det små. Alle render rundt uden formål andet end forvirring og kaos.

Er man Werner Herzog fan, så er Også dværge er begyndt i det små et must i samlingen, men det er ikke en film, jeg nogensinde kommer til at se igen.

De to klaptræer, som burde være meget små, gives for den absurditet, som filmen trods alt byder på, samt alt det bizarre, ens nethinder udsættes for i 96 minutter.