Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Now You See Me (2013)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Louis Leterrier
Medvirkende: Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Mark Ruffalo, Morgan Freeman m.fl.
Varighed: 111 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 19. november 2013O
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
J. Daniel Atlas (Jesse Eisenberg), Henley Reeves, Jack Wilder og Merritt McKinney (Woody Harrelson) er hver især dygtige illusionister inden for deres særlige felt. Men så bliver de alle fire indkaldt til et mystisk møde.

Et år senere står de sammen, under fællesnavnet The Four Horsemen, på scenen i Las Vegas. Her udfører de et mildest talt spektakulært show, hvor de slutter af med at røve en bank i Paris for millioner af euro direkte fra scenen. Hvorefter pengene bliver fordelt ud over et begejstret publikum.

Da det viser, at millionerne faktisk er forsvundet fra banken i Paris, bliver både FBI og Interpol sat på sagen. FBI sætter Dylan Rhodes (Mark Ruffalo) til at lede efterforskningen af magikerne, mens Interpol har sendt den kønne, men uerfarne Alma Dray (Mélanie Laurent) for at hjælpe med opklaringen.

Rhodes må dog hurtigt konstatere, at han er oppe mod mere end han kan klare. Han beslutter sig derfor til at søge hjælp hos en tidligere magiker, Thaddeus Bradley (Morgan Freeman), der nu lever af at afsløre andres tricks.

Bradley vælger dog snart efter at hjælpe rigmanden Arthur Tressler (Michael Caine) med at afsløre og tilintetgøre de fire illusionister. Tressler, der tidligere var velgører for The Four Horsemen, ønsker nemlig hævn, efter firkløveret også røvede det meste af hans formue.

Rhodes og hans Interpol-kollega gør dog alligevel fremskridt og er inden længe i hælene på de udspekulerede røvere. Det samme er Bradley. Men hver gang nogen af parterne kommer helt tæt på, finder de ud af, at de atter er ført bag lyset af illusioner og tricks i et spil, hvor intet er som det syner ...

Ideen bag plottet i Now You See Me er god. Rigtig god. Men der er også masser af huller i denne moderne Robin Hood-historie, men de forsvinder tildels i det magiske blændværk, der folder sig ud på skærmen, hvor man også når at få en del indsigt i illusionernes verden og hemmeligheder.

Værre er det dog med de forskellige karakterer og skuespillet. Man lærer nemlig aldrig en eneste af karakterne at kende undervejs og det er egentlig synd, for flere af dem nærmest skriger på yderligere uddybning.

Skuespillet er også lidt op og ned. Enkelte formår dog at skinne igennem, blandt andre Woody Harrelson og altid glimrende Morgan Freeman. Det opvejer desværre ikke helt for andre, temmelig uengagerede præstationer.

På den tekniske og filmiske side er der intet at sætte en finger på. Det er flot, nærmest prangende, og håndværksmæssigt helt i top.

Tempoet er højt gennem stort set hele filmen. Derfor skal man da nærmest også have et øje på hver finger, når man sætter sig til rette med Now You See Me. Ligeledes er der en del action, uden at det dog på noget tidspunkt tager overhånd.

Now You See Me har, som nævnt, en del ankepunkter. Men helhedsindtrykket er så godt og fængslende skruet sammen, at det på næsten alle måder opvejer kritikpunkterne.

Derfor kan jeg da heller ikke andet end varmt at anbefale Now You See Me. Det er tæt på to timers rigtig god underholdning, der nemt tåler gensyn, for der vil altid dukke nye detaljer op, man ikke lige fangede tidligere!

Om ikke andet, kan man benytte et gensyn med filmen til at glæde sig til efterfølgeren. For Now You See Me lægger i den grad op til en 2'er. En film jeg personligt vil se frem til.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017