Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Nowhere Boy (2009)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Sam Taylor-Wood
Medvirkende: Aaron Johnson, Kristin Scott Thomas, Anne-Marie Duff, Thomas Brodie Sangster m.fl.
Varighed: 93 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 5. oktober 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Liverpool i 1950'erne er ikke just jordens mest spændende sted at vokse op. Fremtidsudsigterne er for de fleste begrænset til få valg. Særligt hvis man ikke klarer sig videre godt i skolen.

Unge John Lennon (Aaron Johnson) klarer sig langt fra godt i skolen. Han bruger i stedet meget af tiden på at lave ballade eller bare alt muligt andet. Så hans karakterer er mildest talt dårlige, men han har en drøm om at blive noget stort.

Musik fylder meget i hans liv. Mosteren, Mimi (Kristin Scott Thomas), han er vokset op hos, lytter til klassisk musik, en onkel forærer ham en mundharmonika og hans biologiske mor, Julia (Anne-Marie Duff), lærer ham at spille banjo.

Rock'n Roll er begyndt at gøre sig gældende i det musikalske verdensbillede og en ung Elvis Presley bliver en form for forbillede for den rebelske John. John ender derfor med at danne et band, The Quarrymen.

Med i bandet har han venner og skolekammerater, og de kommer også til at optræde forskellige steder. En dag dukker den unge Paul McCartney (Thomas Brodie Sangster) op med sin guitar under armen, og han får hurtigt en plads i bandet.

Men Paul bliver også en musikalsk læremester for den lidt ældre John. Og vækker hans interesse for at skrive egne sange, i stedet for udelukkende at spille andres materiale.

George Harrison slutter sig til bandet og andre forlader det, Snart efter er bandet, der nu også skifter navn, klar til de første. større udfordringer i udlandet.

Nowhere Boy giver ikke kun et indblik i den unge John Lennons liv. Den giver også et billede af den engelske by, der har fostret så mange musikere, i efterkrigsårene.

Der tegnes et portræt af en ung mand, der både er og føler sig rodløs. Faren har han aldrig kendt og moren forlod ham, så han måtte vokse op hos sin moster. Alligevel har moren stor indflydelse på hans liv, og ofte er John splittet mellem de to mest betydende kvinder i sit liv.

Nowhere Boy giver dog også et billede af en intelligent og meget målrettet ung mand. At John ikke lader sin intelligens komme til udtryk på skolebænken, virker som en meget bevidst handling - han har så meget andet, han vil med sit liv.

Men det er også et billede af et meget følsomt menneske, der inderst inde har et stort behov for at blive anerkendt og respekteret, som den han er. Og, ikke mindst, kærlighed, selv om han ofte ubevidst forsøger at støde de, der holder allermest af ham, fra sig.

Jeg kan kun anbefale Nowhere Boy. Det er en fremragende film, der giver et indblik i et ungt menneskes liv. Et menneske, som senere skulle røre millioner af andre mennesker verden rundt med sin musik og lyrik.

Udgivelsen af DVD'en på det danske marked falder i øvrigt kun få¨dage inden, John Lennon ville kunne have fejret sin 70 års fødselsdag.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017